Blogindlæg

Interview med Fróði Debes

Fróði har været med i et meget omfattende undersøgelsesprojekt vedrørende betydningen af forurening og forskellige kemiske stoffer for den kognitiv udvikling hos børn
Projektet er helt enestående ved at være foretaget med en velafgrænset og ret ensartet befolkningsgruppe, nemlig på Færøerne.

Hvordan begyndte undersøgelsen?
Der havde været nogle meget skræmmende resultater fra Japan om konsekvenserne af kviksølvforurening for den kognitive udvikling hos børn.To forskere, overlæge i arbejdsdmedicin og folkesundhe. Pál Weihe og professor Philippe Grandjean SDU, satte sig for at undersøge om der var de samme problemer på Færøerne hvor befolkningen, lige som i Japan, ernærede sig meget af fisk og hvalkød.

Man var i første omgang interesseret i kviksølvforureningen fra dyr i havet, men har efterhånden også inddraget andre stoffer som bly, PCB og DDT, samt forskellige tilsætningsstoffer fra industrien, de perfluorerede stoffer.

På Færøerne er befolkningen ret lille, levevilkårene er forholdsvis ens, og ernæringsmønsteret også mere ensartet end i mange andre lande. Der var derfor særligt gode betingelser for at gennemføre sådan en undersøgelse her.

Undersøgelsen har omfattet indsamling af viden om ernæring, fysiologiske målinger fra mødre og deres børn, samt psykologisk testning af kognitive funktioner. Jeg kom med i projektet som den færøsktalende psykolog der kunne foretage disse testninger.

Hvor mange har man undersøgt?
Projektet har kørt i en længere årrække (siden 1993), og man har kunnet inddrage 5 forskellige kohorter, altså fødselsårgange. De fire er børn som er fulgt fra fødslen og en række år frem, samlet har vi vel undersøgt data fra mere end 2.000 børn. Den femte er et sample af ældre mennesker, født i 1930’erne, hvor vi har 713 personer. Vi kender jo ikke deres ernæring i detaljer, men vi ved hvor på Færøerne de er vokset op, og det kan sættes i relation til i hvilke dele af landet man særligt spiste kød fra grindehvaler, som er dedyr der har akkumuleret den største koncentration af tungmetaller. Vi har også for denne gruppe haft mulighed for at se på deres skolekarakterer.

Hvad er det man har undersøgt?
Man har fået oplysninger om spisemønsteret hos mødrene og i familierne fra spørgeskemaer til familierne og sundhedsplejersker. Man har foretaget fysiologiske målinger af evoked potentials fra auditive signaler i hjernen. Jeg, og nogle andre psykologer der efterhånden blev inddraget, har testet børnene med forskellige kognitive prøver. Disse blev udvalgt ud fra en tanke om at man skullle belyse velafgrænsede kognitive funktioner, så man brugte en række neuropsykologiske tests og skoleparathedsprøver. For at kontrollere for forældrenes kognitive niveau, blev mødrene i nogle af de senere kohorter også testet med nogle generelle kognitive tests.

Hvad fandt I med hensyn til de forskellige kemiske stoffers indvirkning på den kognitive udvikling?
Det interessante var at analysemetoderne var ret afgørende for hvad vi fandt ud af. I begyndelsen analyserede vi data med traditionel statistik og for hver psykologisk test for sig. Vi brugte parrede t-tests og regressionsanalyser af disse observerede data. I en del tilfælde fandt vi ikke rigtigt noget med denne fremgangsmåde. Da jeg imidlertid genanalyserede data ud fra de nyere metoder med latent statistik, og sammenfattede tests der belyser omtrent samme funktioner, viste det sig at der faktisk var en del effekter vi ikke før havde kunnet se.

Hvad har du selv lært af projektet indtil nu?
Ja, projektet løber jo videre, men ud over de faktiske resultater vedrørende stoffernes indvirkning, har jeg lært en del om kognitive funktioner, særligt om forholdet mellem enkeltfunktioner og mere generel kognitiv beskrivelse. Jeg har også lært meget om hvordan man med de nye metoder kan opstille statistiske modeller der udnytter datamaterialet bedst muligt.
Interviewer: Jan Ivanouw

I arrangementet mandag d. 24. september vil Fróði Debes fortælle nærmere om undersøgelsens metoder og resultater.