Tidligere arrangement:

Video af forældre og børns samspil, hvad kan vi lære? Observation af forældre­barn samspil, metodiske vanskeligheder og social perception

Arrangementet blev afholdt mandag den 27. oktober, 2008.

V/ Cand. psych., ph.d., Ekstern lektor Mette Høyer, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Direkte observation af sociale samspil, specielt hos forældres samspil med deres småbørn er en observation, som i en eller anden metodisk form, har fundet anvendelse lige siden Anna Freuds arbejde på Hamstead klinikkerne og Ainsworths arbejde med observation af omsorgsrelationer i Uganda. Siden da er en række forskellige observationsmetoder og principper blevet udviklet.

Med udgangspunkt i en summarisk gennemgang af nogle af disse, forskelle og ligheder mellem dem, samt et rids over det underliggende teoretiske grundlag for dem, vil jeg diskutere, hvorvidt det er muligt, at lave kvantitative analyser, baseret på observation af andre forældre og deres børns samspilsadfærd, dvs. baseret på social perception: Observationsdatas kvalitet, validitet og reliabilitet – Betydningen af sådanne undersøgelsers resultater for udviklingsteorierne og udviklingsforskningen.