Med udgangspunkt i et forskningsprojekt gennemgås manglerne i personlighedstesten DAPP (Dimensional Assessment of Personality Pathology), og det vises hvorledes fejlene er en følge af at testen er konstrueret baseret på metoden Principal Component Analysis (PCA).

Metoden PCA regnes af nogle som en eksplorativ faktoranalysemetode som ofte bruges som basis for at sammensætte items til en test. Imidlertid er PCA ikke en egentlig faktoranalysemetode, og erfaringen viser at test der er konstrueret med denne metode ofte ikke lever op til kravene når den undersøges med konfirmatorisk faktoranalyse (CFA), altså når skalaernes funktion undersøges nærmere.

Som det ses med eksemplet DAPP, kommer skalaerne ofte til at indeholde items som ikke har sammenhæng med hinanden og det begreb der skal måles, og er dermed ikke egnede som målemetode.

Egentlig måling forudsætter at det der skal måles er årsag til måleinstrumentets opførsel, således at svarene på spørgsmålene i en psykologisk test skal bestemmes af den psykologiske egenskab der måles. Dette kaldes en refleksiv målingsmodel, fordi indikatorerne (spørgsmålene) afspejler, reflekterer begrebet.

PCA bygger imidlertid på en formativ model, hvor det omvendt er begrebet som defineres ud fra de items der anvendes. Der er derfor ikke tale om måling, men om konstruktionen af et indeks, som dog kan være nyttigt til andre formål.
oplægget kan downloades her (ppt-format).

Se endvidere artiklen om principal component analysis, PCA