Psykologisk praksis bygger på forskning. Det er vores fags adelsmærke at vores praktiske psykologarbejde adskiller sig fra almindelig god vilje og menneskekundskab ved at have en empirisk baggrund. Psykologisk forskning har en meget lang tradition, og der er udviklet en række forskningsmetoder til at undersøge psykologiske forhold..
Imidlertid kan man have en fornemmelse af at man i den empiriske forskning kun får fat i dele af virkeligheden, og det har for praktisk arbejdende psykologer ofte været et problem at de statistiske metoder man bruger i forskning, har gjort det nødvendigt at se på nogle få psykologiske begreber ad gangen, selvom man godt ved at der er flere faktorer på spil og at en realistisk model vil kræve flere begreber og bestemte relationer mellem dem.

I de sidste 20-30 år er der imidlertid blevet udviklet metoder der mere direkte kan afprøve modeller på et psykologisk relevant niveau. Grunden til at disse metoder ikke har været så kendte inden for psykologien er nok at det har været ret vanskeligt at gennemføre analyserne i prakis fordider har manglet PC-programmer der er lette at anvende.

I oplægget vil jeg give en oversigt over de gængse, almindeligt brugte statistisk metoder, og derefter beskrive hvorledes de nyere modeller kan bruges til at undersøge psykologiske modeller på en livsnær måde.

De nye metoder går under navne som Structural Equation Modeling, kovariansstrukturmodeller og modeller for latente variable, eller med navnet på det statistikprogram som først blev anvendt, LISREL-modeller. Der er imidlertid nu udviklet programmer som er lettere at anvende. Det vigtigste blandt disse er nok programmet Mplus.

Jeg vil gennemgå nogle praktiske eksempler fra psykologien for at demonstrere de nye metoder.

Foredraget henvender sig til praktisk arbejdende psykologer som gerne vil kunne følge med i nyere undersøgelser, og til PhD-studerende og andre forskningsinteresserede psykologer som introduktion til selv at kunne anvende disse metoder.

Foredraget vil blive fulgt at et senere hvor jeg gennemgår hvorledes de nye metoder kan bruges til at forbedre undersøgelser af behandlingseffekt.