Tidligere arrangement:

Åbent tilgængelige psykologidata med eksempler på anvendelse

Arrangementet blev afholdt mandag den 27. maj, 2019.

V/ Lingvist og filosof Emil Kirkegaard.

En kort introduktion til åben videnskab (eng. open science) gives, med særlig fokus på åbne data. En liste med åbne eller delvist-åbne datasæt præsenteres. Til hvert datasæt gives flere eksempler på egne analyse af dataene, samt hvad man ellers kan bruge dem til.

Nærmere beskrivelse:
Emil Kirkegaard har studeret lingvistik og filosofi og har en bachelorgrad i det første fag. Efter at han fik et arbejde med sin baggrundsuddannelse, har han ikke videreført en formelle uddannelse, og han har ingen fremtidige planer om det hellere. Emil har siden haft en bred videnskabelig erfaring som selvstændig forsker og har udgivet artikler, selvstændigt og sammen med andre, i både nye og etablerede tidsskrifter.

Han begyndte at interessere sig for åbne datasæt da han var ved at lære sig selv statistik og psykometri i R, og for at øve sig måtte han også have fat i nogle virkelige data. Fra en sådan liden begyndelse har det udviklet sig til udgivelse af en række artikler inden for psykologi med anvendelse af en varieret vifte af statistiske metoder og teknikker. Disse personlige erfaringer vil kunne danne forbillede for andre, som har et ønske om at stifte bekendtskab med moderne metoder og statistik eller som ønsker at komme dybere ind i disse emner.

Emil vil præsentere forskellige tilgængelige datasæt fra den virkelige verden, som man vil kunne øve sig med og se virkelige sammenhænge i tilsammen med eksempler på forskellige anvendte statistiske metoder. Det er tanken, at dette vil være mere motiverende end øvelser med fiktive datasæt, og at en sådan mulighed vil kunne tilskynde flere til aktivt at udvikle færdigheder i forskningsmetoder og statistik, som vil kunne bruges til egne formål. Det er også tanken, at dette kan blive begyndelsen på etablering af en større referenceliste over tilgængelige videnskabelige datasæt, herunder også danske datasæt.

Se i øvrigt hjemmesiden http://emilkirkegaard.dk

PowerPointpræsentationen fra foredraget kan ses her

De præsenterede data kan findes her