Tidligere arrangement:

Sekvensanalyse indenfor Rorschachtestning

Arrangementet blev afholdt mandag den 18. september, 2006.

V/ Associeret forsker, cand. psych., ph.d., Jan Ivanouw, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Foredraget har tre elementer:
1. Hvordan man tolker rækkefølgen af svar i en Rorschachprøve (sekvensanalyse)
2. En introduktion til statistisk sekvensanalyse
3. Undersøgelse af rækkefølgen af svar i Rorschach ved hjælp af statistisk sekvensanalyse

1. Jeg vil starte med en kort gennemgang af hvordan man anvender rækkefølgen af svar når man tolker en Rorschachprøve. Det er almindeligt især at gøre noget ud af i hvilken rækkefølge testpersonen gav helhedssvar (W) svar til hyppigt anvendte klatdele (D) og svar til sjældent anvendte klatdele (Dd). Man har her skelnet mellem regelmæssige og uregelmæssige rækkefølger og tænkt at det kunne sige noget om personens måde at håndtere problemer i det hele taget.
Man har dog også været optaget af andre forhold vedrørende rækkefølge. For eksempel mener man at man kan få oplysninger om testpersonens forsvarsmekanismer ved at se på rækkefølgen af gode og dårlige Rorschachsvar.

Et problem ved disse måder at tolke Rorschach er at der har manglet standarder for hvilke rækkefølger af svar der er almindelige og upåfaldende, og hvilke der er mere karakteristiske.

Et andet problem er at testpersonen ofte giver forholdsvis få svar pr. tavle, og at de sekvenser man kan tolke på, derfor er ret korte. Man prøver at se efter om samme sekvenstype optræder ved flere af de 20 tavler, men også her mangler der standarder, så man har været henvist til en ret subjektiv bedømmelse.

2. Der findes imidlertid en måde at beskrive sekvenser så man undgår det vilkårlige præg, og således at man kan udvikle mere nagelfaste kriterier for hvornår der er tale om almindelige sekvenstyper, og hvornår man med rimelighed kan lægge særlige tolkninger ind i sekvenserne. Jeg vil kort gennemgå denne form for sekvensanalyse – som også har været til andre emner i psykologien, f.eks. ved analyse af interaktion mellem spædbørn og deres mødre.

3. I foredraget vil jeg gennemgå de forskningsmetoder som kan bruges til at forbedre sekvensanalyse i Rorschachtesten, og jeg vil fremlægge nogle foreløbige forskningsresultater.

  • Ivanouws artikel om sekvensanalyse kan hentes her/a>