Forskningsartikel eller rapport eller litteraturgennemgang?

Når man arbejder med empiriske undersøgelser, har man et valg med hensyn til hvor ambitiøs man vil være.

Forskningsartikel
Et afgørende punkt er om man har en så interessant problemstilling og så gode data at man regner med at finde resultater som kan generaliseres ud over den situation man har undersøgt. Det endelige mål med forskning er jo at blive klogere på verden, at kunne udtale sig om situationer der endnu ikke er opstået, f.eks. som hjælp til beslutning og planlægning.

Det har imidlertid vist sig at mange af de resultater der er fundet i psykologisk forskning, ikke har kunnet genfindes når man gentog undersøgelserne (kaldet replikationskrisen). Det viser at kravene til den forskning der ligger bag, har været utilstrækkelige.

Derfor må man regne med at der skal stilles ganske store krav til kvaliteten af undersøgelser der skal kunne generaliseres, hvilket vil sige den forskning der publiceres i de anerkendte tidsskrifter. Vigtige krav er bl.a. repræsentative udvalg af forsøgspersoner, relevant behandling af manglende data, præcis analyse af de begreber der indgår og veldokumenterede målemetoder til at undersøge dem, relevant og tidssvarende databehandling (statistik), samt selvkritisk diskussion af fejlkilder og hvor langt resultaterne holder.

Forskning der skal resultere i en forskningsartikel, kræver derfor meget høj grad af omhyggelighed og indebærer et ganske stort arbejde.

Rapport
Der findes imidlertid situationer hvor man ikke behøver at generalisere ud over den aktuelle situation. Et typisk eksempel er en behandlingsundersøgelse som skal dokumentere at den behandling der er foretaget på en bestemt institution, lever op til kravene til tilsvarende behandlingstiltag, og også gerne belyse hvilke forhold ved den gennemførte behandling der ser ud til at være vigtige for resultatet, og hvilke der måske virker hæmmende. Sådanne undersøgelser kan kaldes kvalitetssikring eller evaluering.

Ved sådanne undersøgelser er kravene til de anvendte metoder mindre, og de vil nærmere afhænge af hvad rapporten skal bruges til.

Andre typer af undersøgelser der ikke behøver at kunne generaliseres, er småundersøgelser der har til formål at generere ideer vedrørende sammenhænge i undersøgelsesfeltet, vedrørende målemetoder m.v. Sådanne undersøgelser analyseres ofte kvalitativt.

Man kan altså typisk nøjes med relativt mindre arbejde ved at sigte på en rapport fremfor en forskningsartikel.

Litteraturgennemgang
Vældig mange af de problemstillinger man kan ønske at belyse, er allerede undersøgt af andre – måske ikke lige præcis i den udformning man selv har for øje, men ofte noget der ligner. I mange tilfælde kan man derfor nøjes med at gennemgå den allerede foretagne forskning når man vil vide noget forskningsmæssigt veldokumenteret om et emne.

Hvis man selv vil arbejde empirisk, er det endvidere også et krav (hvis forskningen skal kunne publiceres) at man først klarlægger undersøgelsesfeltet ved at gennemgå andres forskning. Som Newton en gang sagde, står vi på skuldrene af tidligere forskere når vi undersøger noget. Der er ingen grund til atter at opfinde den dybe tallerken, og til at gentage andres metodefejl. Det første afsnit af en forskningsartikel skal derfor typisk bestå af en litteraturgennemgang, mens dette ofte ikke er så nødvendigt ved en rapport (hvilket er med til at gøre arbejdsbyrden meget større ved en forskningsartikel).

Jan Ivanouw
19. november 2018