Blogindlæg

Depression – er det en sygdom og kan den måles?

Depression er en af de diagnoser der er mest hyppige i forbindelse med psykologiske vanskeligheder. Mange klienter henvises også under denne diagnose til behandling hos psykologer med tilskud fra sygesikringen. Det kan dog være vanskeligt at afgrænse om der faktisk er tale om depression eller om  der er andre årsager til klientens vanskeligheder. Det rejser spørgsmål dels hvordan man vurderer depression og hvor alvorlig den er, dels hvad man i det hele taget skal forstå ved depression.

Dette er nogle af de spørgsmål som har beskæftiget psykologerne Simon Rasmussen og Laurits Skovlund Kilpinen i deres meget spændende og roste psykologispeciale, og som de vil fortælle om i deres oplæg i selskabet torsdag 24. oktober.

Diagnosticering af depression
Som hjælp til diagnosticering kan man anvende  en test som giver et resultat på en skala. På denne skala må der være bestemt en værdi, en cut-off score som hvis den overskrides, er tegn på at diagnosen er til stede. I specialet behandler Simon og Laurits hvordan man bestemmer cut-off-scores, og gennemgår deres anvendelse i to depressionstests, Hamilton (HAM-D) og Becks skala (BDI-II). De vurderer også skalaer ved hjælp af interviewmetoder til bestemmelse af depression.

Hvad er depression egentlig?
Depression kan forstås som en tilstand, en sygdom, som afspejler sig i forskellige symptomer, og det er så symptomerne der spørges til i testene. Spørgsmålene reflekterer den bagvedliggende tilstand, depressionen. Man kan imidlertid også opfatte depressionen som defineret i og med sine symptomer, således at man ikke tænker sig en bagvedliggende egentlig ‘sygdom’. I dette tilfælde konstruerer, ‘formerer’ symptomerne tilstanden. Man taler om at spørgsmålene om symptomer i spørgeskemaet kan være refleksive eller formative indikatorer for det begreb man vil karakterisere. Det er også muligt at man kan tænke depressionen som i sig selv bestående af et netværk af symptomer. Se nærmere om dette her

Laurits og Simon, hvem er I?
Vi har begge læst psykologi på Syddansk Universitet og mødte hinanden første gang til kvote 2 optagelsesprøven. Her fandt vi hurtigt ud af at vi var fælles om hellere at ville læse økonomi. Afsluttende på dagen garanterede Laurits at han ikke ville komme ind på studiet. Vi mødtes dog igen til studiestart og endte siden med at skrive samtlige opgaver undervejs på studiet sammen. Vi dimitterede i juni måned efter at have forsvaret vores fælles speciale (om depression), som vi vil tale om her.

Hvordan kom I ind på at skrive om depression?
Inden vores speciale havde vi længe diskuteret psykometriske spørgsmålet: hvad vil det egentlig sige at en test er valideret og hvad kan vi om en test der er valideret? hvad skal en test kunne? Nye tests kan sammenlignes med en guldstandard, men hvordan kan selve denne valideres? Og mere fundamentale spørgsmål som: hvad er en diagnose og hvad skal den kunne?
Efter mange lange sene diskussioner, besluttede vi os for at skrive et speciale om depression og undersøge hvordan diagnosen står ift. disse spørgsmål. At diskutere hvordan vi måler og taler om depression, er helt enkelt vigtigt fordi prævalensen er særdeles høj. Men det er også interessant fordi de problemstillinger vi diskuterer, er fundamentale psykometriske og diagnostiske spørgsmål. For os at se, er det derfor relevant på tværs af diagnoser.

Hvad vil I fortælle om i jeres oplæg?
I første del af oplægget, vil vi fokusere på de tekniske, statistiske og for nogen måske mere tørre aspekter af emnet. Særligt er vi faldet over flere interessante problemstillinger i bestemmelsen af cut-off scores. Her vil vi komme ind på hvorfor den udbredte brug af det såkaldte Youden’s index kan være problematisk. Videre sammenligner vi brugen af bivariate statistiske modeller overfor brugen af mere komplekse modeller. Det mener vi er særdeles vigtigt, fordi anvendelsen af en dårlig model kan gøre at man ikke på optimal vis udnytter den data man har tilgængelig.
I anden del går vi væk fra regressionsmodellerne og diskuterer det helt fundamentale problem ved at diagnosen ikke dækker over en klassisk sygdom. Her vil vi komme ind på den historiske baggrund for diagnosen, skuffende resultater fra forskningen i genetikken bag lidelsen og den store heterogenitet i hvilke symptomer depressive har.
Vi glæder os til at komme og fortælle om vores projekt.

Jan Ivanouw
13. 10.2019