Arrangementer 2013

Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen
- eller ved at klikke her.
Medlemskontingent er 100 kr. pr. år, 50 kr for studerende
.

Sted: Dansk Psykologforening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø

Kommende arrangementer
Listen opdateres løbende med nye foredrag - medlemmer får besked per mail.

  • Mandag den 3. marts
    Konnektivitetsteorien som forklaringsmodel for Autisme Spektrum Forstyrrelser
    DI den første halvdel af aftenens forelæsning vil der indledningsvist være en kort gennemgang af, hvordan Autisme Spektrum Forstyrrelser bliver defineret i henholdsvis DSM-V og ICD-10. Herefter vil konnektivitetsteorien blive gennemgået og dens potentiale i forhold til at kunne integrere de dominerende teorier i autismeforskningen, herunder Theory of Mind, Eksekutive Funktioner og Svag Central Kohærens. I anden halvdel af aftenens forelæsning vil det blive diskuteret, hvordan denne viden kan anvendes i praksis og hvilke muligheder og begrænsninger der er ved en sådan neuropsykologisk tilgang til udviklingspsykopatologi. Afslutningsvist vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få en kopi af den artikel, som nærværende forelæsning tager udgangspunkt i.

  • Se liste over selskabets tidligere arrangementer

Sted:
Dansk Psykologforening Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø.

Pris:
Medlemmer har fri entré. Medlemskab (100 kr. for færdiguddannede og 50 kr. for studerende) kan opnås ved arrangementet. (bliv medlem)

 

-------------------------

til top af siden

Tidligere arrangementer

 

2012

18. okt., 2012: Dobbeltforedrag med præsentation og diskussion af metodologiske problemstillinger i ph.d.-projekterne:

"Childhood developmental consequences of being born to a mother using substances during pregnancy"

v. cand.psych., ph.d. Tina Birk Irner
,
Oplægget havde fokus på de vanskeligheder, der kan være forbundet med at følge udsatte grupper over tid. Herunder: vanskeligheder omkring frafald, deltagernes motivation og at finde respondenter til opfølgende undersøgelser mange år efter de første undersøgelser.

"Prenatal exposure to alcohol and neurobehavioral development at age 7"
v. cand.psych., ph.d.-stud., Janni Niclasen

Oplægget og disskussionen havde fokus på selektionsbias i korhorteundersøgelser. Det blev også diskuteret hvordan undersøgelsens tidslige opløsning samt forskellige måder at kategorisere og inddele respondenter kan påvirke konklusionerne i forskellig retning.

Effektmåling af sociale indsatser
1. okt., 2012
v/ Maiken Pontoppidan, ph.d., forsøgskonsulent v. SFI
Der er en stigende efterspørgsel på effektmålinger af høj kvalitet på det sociale område. SFI har oprustet på området ved bl.a. at etablere en ny forskningsafdeling for kontrollerede forsøg. Teoretisk set er det randomiserede kontrollerede forsøg meget simpelt, men når det skal udføres i den virkelige verden opstår der masser af udfordninger og dilemmaer. Oplægget handlede om disse og om hvordan, de er søgt taklet i SFI's arbejde. Effektmålinger af familieprogrammerne Multidimension Treatment Foster Care (MTFC) og Parent Management Training Oregon (PMTO) blev anvendt som eksempel.

Model fit og robusthed? Reanalyse af PISA data om læsning i 56 lande i 2006
20. sept., 2012
v/ Svend Kreiner, professor i statistik, Københavns Universitet

Svend Kreiner præsenterede analyser på PISA's datamateriale, som viser at PISA-undersøgelsen ikke passer med en Rasch-model, selv om PISA selv lægger dette til grund for deres resultater. Konsekvensen er, at PISA's rangordning af lande i forhold til læsefærdigheder i høj grad er arbitrær. Landenes score afhænger delvist af irelevante aspekter ved opgavesammensætningen, som arbitrært favoriserer/defavoriserer bestemte lande (der er s.k. 'differentiel item-funktion'). Under foredraget blev endvidere påpeget nogle bemærkelsesværdige udeladelser og mangler i de statistiske rapporter, som PISA har lagt frem for at begrunde deres fremgangsmåde.

Den digitale dagbog
19. april., 2012
v/ Kresten Bjerg, mag.art. Emeritus lektor i psykologi
K
resten Bjerg demonstrerede computerprogrammet phenomenalog - en nyudviklet digital dagbog, hvor brugere kan registrere og reflektere over deres daglige livsførsel, bl.a. med anvendelse af ikoner (glypher) for tilbagevendende begivenheder/tilstande, klikbare kropskort, etc. Oplægsholderen fortalte om programmets baggrund, gav eksempler på forskellige brugsscenarier og diskuterede programmets anvendelselsesmuligheder i forskning og for den enkelte bruger. Links:

ADHD'er -- dem laver vi da selv!
v/ cand. psych. Gorm Hetmar, PPR Ballerup.
I den senere tids debat om ADHD er den samfundsmæssige vinkel ofte fraværende, hvilket dette oplæg søgte at rode bod på. Oplæggets budskab var, at de senere års stigningen i antallet af ADHD-tilfælde er relateret til ændrede samfundsmæssige fordringer til sine borgere, som de kommer til udtryk gennem opdragelsesmønstre i vuggestue og børnehave, undervisningsmål og –metoder i folkeskole og uddannelsesinstitutioner, samt ændringer i arbejdsmarkedets kvalifikations- og præstationskrav. Oplægget berørte også effekten af et ændret fritidsaktivitetsmønster hos børn og unge, og problematiserede bl.a. computerspils betydning for den sociale og sproglige udvikling.

Slides fra oplægget kan hentes her (240kb, .pptx)

 

2011

Demonstration af PC-programmet Mplus til at lave psykologiske modeller 7. dec., 2011,
v/ Jan Ivanouw, cand. psych, ph.d..
Oplægget belyste fordelene ved at anvende det statistiske analyseprogram Mplus til afprøvning og analyse af psykologiske modeller. Det blev bl.a. vist hvordan Mplus tillader forskeren at indkorporere flere forskellige målemetoder i modellen, hvorved man kan bortfiltrere metodespecifik støj. Oplægget demonstrerede anvendelsen af Mplus på flere forskellige datasæt og til forskellige typer af undersøgelser, herunder forløbsundersøgelser.

Er faktoranalytiske modeller gyldige på individniveau?28. nov., 2011,
v/ Anders Bech Christiansen, cand.psych.
Oplægget gik i rette med den populære antagelse, at faktoranalytiske modeller, såsom 'Big Five' og g-faktoren, udpeger psykologiske egenskaber, der findes 'inde i hovedet' på enkeltindivider, og er styrende for personens adfærd eller præstationer. Kritikken af denne antagelse er mest tydeligt fremsat af psykometrikeren Denny Borsboom. Oplægsholderen som netop havde afleveret speciale om emnet, gav i dette oplæg givet et vue på Borsbooms argumentation.

Metodiske udfordringer ved udforskning og konceptualisering af levede kropslige praksisser, 18. maj., 2011,
v/ Patrick Renault, cand.psych. og Carsten Møller, Center for Alexanderteknik.
Med udgangspunkt i alexandertekniske øvelser blev det demonstreret hvordan den kropsfænomenologiske tradition kan bidrage til større konceptuel integration ml. subjektfokuseret kropsterapi og akademisk psykologi (som traditionelt har været mest optaget af det talte ord og/ell. anlægger en kropsobjektiviserende tilgang). En række metodiske problemstillinger vedr. indsamling af empiri i kropsfænomenlogisk forskning blev taget op til diskussion.

Metoder til at afsløre og forhindre snyd og manipulation på test, 14. april., 2011,
v/ Guido Makransky, Ph.d., MSc (Psych.).
Når det drejer sig om personlighedstest findes en række velkendte metoder til at gardere sig mod snyd og såkaldt 'impression management'. Problemstillingen er mere graverende ved online kognitive test, hvor man ikke kontrollere om testpersonen får hjælp til at løse opgaverne. Guido Makransky præsenterede i dette foredrag helt nye metoder til at afsløre testkandidater, der har snydt på online kognitive test.

Powerpoint fra foredraget kan hentes her (pptx, 3,8 mb).

Evidensbegrebet og dets anvendelse i DP
== Medlemsmøde == 7. feb, 2011.
Dansk Psykologforening barsler med en principerklæring for evidensbaseret praksis (forventes at udkomme i efteråret 2011), og har i den forbindelse bedt de faglige selskaber kommentere et foreløbig udkast. Selskabet inviterede her medlemmerne til en diskussion af dette udkast, som blev mødt af en del kritik under mødet. De fremførte synspunkter og argumenter vil danne udgangspunkt for en senere skriftlig kommentar til DP.

Estimation af responsbias og retningspåvirkning i ProPerson-testen, 31. dec., 2011,
v/ Benny Karpatschof, dr. phil..
Benny Karpatschof demonstrerede en metode til at estimere responsbias i ProPerson testen, hvor item inden for de samme skalaer er både 'retvendte' og 'spejlvendte' (f.eks. samme skala: "Jeg er altid interessert i nye ideer" versus "Folk med mange ideer er sjældent seriøse"). Vha. faktoranalyse kan det estimeres i hvor høj grad respondenterne - uagtet deres placering på pågældende skala - er tilbøjelige til at lade deres svar påvirke af i hvilken retning spørgsmålet er formuleret.

Powerpoint fra foredraget kan hentes her (pptx, 1,2 mb).

 

2010

 

Refleksioner over oversete aspekter i debatten om ADHD, 29. nov., 2010,
v/ Gorm Hetmar, cand.psych.
En kritisk diskussion ADHD's årsager, identificering, ætiologi og historiske kontekst. Et påtrængende spørgsmål, som kun berøres sporadisk i den offentlige debat og som synes at glimre ved sit fravær i videnskabelige empiriske undersøgelser: er ændrede krav i skolesystemet og samfundet selv med til at producere ADHD?

Klinisk vs. psykometrisk validitet, 16. nov., 2010,
v/ Prof. Per Bech, Psykiatrisk Forskningsenhed, Hillerød og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
I oplægget gennemgik Per Bech samspillet mellem psykiatrisk diagnostik og psykometri i dets historiske udvikling fra Wundt, Kraeplin, Spearman, Rasch m.fl. frem til DSM-IV. Med eksempler fra egen forskning (bl.a. Hamilton D6) demonstrerede Per Bech, hvordan moderne psykometriske metoder resulterer i mere fintfølende diagnosticeringsværktøjer, som flugter bedre med kliniske erfaringer.
Per Bech har arbejdet med psykometrisk forskning siden 1981, og udgiver sidst på året bogen "Klinisk Psykometri" (Munksgaard Forlag).

Målingsinvarians, 14. okt, 2010,
v/ ph.d., cand.psych. Jan Ivanouw. Københavns Universitet og Center for Ledelse
Psykologisk testning og centrale analysemetoder for udforskning af psykologiske problemstillinger forudsætter at de målemetoder vi bruger, fungerer ensartet over for de forskellige undersøgte grupper. I foredraget blev gennemgået forskellige former for målingsinvarians og hvordan målingsinvarians kan undersøges inden for den nyere psykometriske tradition med konfirmatorisk faktoranalyse og latente variable.

Spearman’s Law of Diminishing Returns, 3. maj, 2010,
v. Peter Weber Hartmann, cand.psych., Ph.d.
Dansk Psykologisk Forlag
Spearman’s Law of Diminishing Returns siger, at g-faktoren er mindre hos en gruppe individer med høj intelligens end hos en gruppe med lav intelligens (korrelationen mellem delprøver i intelligenstest er lavere for de mere intelligente). Men holder loven for en nutidig empirisk afprøvning?

Sprog, perception og kognition. 19. apr. 2010
v/
Per Durst-Andersen, Professor , Dr.ling.merc., cand.mag. Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS
.
Oplægget gennemgik nyere eksperimentelle undersøgelser, som tyder på at folk med forskellige modersmål ser forskelligt på et og samme billede, går til løsning af opgaver på vidt forskellig vis, kategoriserer forskelligt og har forskelligartede associationer. Per Durst-Andersen demonstrerede hvordan disse undersøgelser passer med en teori om at sproget deler sig i tre supertyper, som svarer til tre forskellige perceptionsstrategier og tre forskellige kommunikationsstrategier: om sprogbrugeren taler ud fra situationen, ud fra modtagerens perspektiv eller ud fra afsenderens perspektiv.


Introduktion til latente variable eksemplificeret ved Rorschachtesten. 25. jan. 2010 v/ ph.d., cand.psych. Jan Ivanouw. Københavns Universitet for Ledelse. Foredraget demonstrerede hvordan statistiske modeller med latente variable løser nogle af de problemer der findes i den klassiske statistik. De målemetoder man bruger i psykologien, består ofte af den simple sum af scoringerne fra items i en test. Disse sumscores er imidlertid som regel ikke noget godt udtryk for de egenskaber der skal måles. I stedet kan man opstille målingsmodeller der tager hensyn til at forskellige items fungerer forskelligt, og som tager højde for de målefejl der altid forekommer ved at indbygge dem i modellen - i stedet for, som i klassisk psykometri, at lade som ingenting. På denne baggrund kan man få bedre resultater i forskning, og man kan beregne bedre testscores (personparametre) til brug for personundersøgelser. I foredraget gives en introduktion til metoden, og den illustreres med Rorschachtesten.


2009

At designe en personlighedstest - udviklingen af ProPerson testen. 2. dec. 2009 v/ cand.psych.aut. Jane Bruun (ProPerson), dr.phil.cand.stat. Benny Karpatschof (Institut for Psykologi, Kbh. Universitet), cand.pæd.psych. Carsten Rosenberg Hansen (Danmarks Pædagogiske Universitet).
Foredraget belyste teoretiske, psykometriske og anvendelsesmæssige aspekter ved udviklingen af en coaching-test, som bryder med den dominerende trækteroretiske tilgang til personlighedstestning, idet den er baseret på en procesmodel, hvor skalaer for udviklelige kognitive, motivationelle og interpersonelle evner sættes i relation til arbejdsmæssige problemløsningsprocesser.

Universitetspædagogisk praksis og videnskabelighed. 16. nov. 2009 v/ ph.d., Tine Nielsen, cand.psych., CBS Learning Lab.
Tine Nielsen gav bud på hvordan man kan videnskabeliggøre den universitetspædagogiske praksis, både generelt og eksemplificeret på forskellig vis – bl.a. ved en præsentation af den ”scholarship of teaching and learning”-model, som søges implementeret med den pædagogiske adjunktuddannelse ved CBS. De forskellige bud på videnskabeliggørelse af universitetspædagogisk praksis blev diskuteret i forsamlingen.

Structural Equation Modeling og tidsforløbsundersøgelser. 19. okt. 2009 v/ ph.d., cand.psych. Jan Ivanouw. Jan Ivanouw demonstrerede brug af kombineret multi-level-analyse og Structural Equation Modeling i forbindelse med undersøgelser af udviklingsforløb (f.eks. effektundersøgelser). Det blev vist hvordan disse metoder tilsammen har en række fordele i forhold til det klassiske før/efter (evt. suppleret med 'follow-up' )-design; bl.a. fordi de kan identificere uerkendte faktorer, der er ansvarlige for systematiske forskelle i de undersøgte udviklingsforløb samt åbner mulighed for at kombinere flere forskellige informationskilder (frem for f.eks. blot at basere målingen på en enkelt test).

Dansk tilpasning og dokumentation af udenlandske personlighedstest. 18. maj. 2009 v/ ph.d., cand.psych. Henrik Skovdahl. Med udgangspunkt i sin ph.d. afhandling og konkrete eksempler gav Henrik Skovdahl Hansen en beskrivelse af de problemstillinger, der knytter sig til tilpasning af udenlandske personlighedstest til danske forhold. En række praksisorienterede retningslinjer blev gennemgået og der blev fremlagt en model, der kan anvendes til at analysere adapterede personlighedstest.
Præsentationen fra foredraget kan hentes her

Cross-national comparisons of family affluence - measurement issues and statistical inference. 14. april. 2009 v/ professor Svend Kreiner, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet. Oplægget gennemgik måleproblemer i forbindelse med konstruktion af en international ”family-affluence”-skala (FAS), som forsøger at afdække børnefamiliers økonomiske formåen. Svend Kreiner fortalte om undersøgelser af FAS-skalaens validitet, og de nye metoder han og hans forskergruppe har taget i anvendelse for at kompensere for de afdækkede problemer. Den efterfølgende diskussion drejede sig om basale måleproblemer, Rasch-modeller og mere generelt om validitetsbegrebet.

Hukommelsens mange ansigter 23. marts. 2009 v/ Anders Gade, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Oplægget formidlede en række nyere forskningsresultater, der belyser og efterprøver den bredt accepterede antagelse om hukommelsens opdeling i flere delvist uafhængige hukommelsessystemer, som beror på forskellige hjernefunktioner (og skal testes med forskellige test). Der blev givet eksempler på testning med vægt på de klinisk mest væsentlige former. Link til powerpoint-præsentation: http://gade.psy.ku.dk/ (klik på undervisningsnoter - dernæst: se under "ekstern undervisning).

Psykopati - gradsforskel eller specifik mekanisme? 26. jan. 2009 v. cand.psych. Nikolaj Lunøe. Den officielle psykopatidiagnose er ret snævert knyttet til kriminalitet. Erhvervspsykologer kommer imidlertid ud for personer, som mangler mange af de officielle kendetegn på psykopati, men som ikke desto mindre kan opfattes som psykopater, og som måske til gengæld har andre egenskaber, der ikke normalt nævnes. Eksemplificeret med egne erfaringer fremlagde Nikolaj Lunøe egne og andres teorier på området og lagde op til debat om de metodiske vanskeligheder, der knytter sig til emnet.
Link til artikler og supplerende materiale, som Nikolaj stillede til rådighed forud for foredraget.


2008

Adaptiv tilpasning af sværhedsgrad i kognitive øvelser - kunstig intelligens som metode til at finde den optimale sværhedsgrad. 26. Nov. 2008 v. Inge Wilms, cand. IT, stud. ph.d., Center for Hjerneskade. Med udgangspunkt i egen forskning præsenteredes metode og problemer ved udvikling og afprøvning af kunstig intelligens som middel til løbende at matche sværhedsniveau til forsøgsperson i computerbaseret kognitiv træning indenfor neurohabilitering.

Video af forældre og børns samspil, hvad kan vi lære? Observation af forældre­barn samspil, metodiske vanskeligheder og social perception. 27.okt. 2008, V. Mette Høyer, ph.d. cand. psych.
Med udgangspunkt i en kort gennemgang af tidligere forskning på området, blev det diskuteret, hvorvidt det er muligt, at lave kvantitative analyser, baseret på observation af andre forældre og deres børns samspilsadfærd, dvs. baseret på social perception: Observationsdatas kvalitet, validitet og reliabilitet – Betydningen af sådanne undersøgelsers resultater for udviklingsteorierne og udviklingsforskningen.

Hvordan kan man analysere realistiske psykologiske modeller? 29.sept. 2008, V. cand. psych., ph.d., Jan Ivanouw. Foredraget gennemgik de traditionelle statistiske modeller, udpegede deres indbyggede begrænsninger, og introducerede Structural Equation Modelling (SEM), som en nyere statistisk metode, der kan analysere mere realistiske psykologiske modeller, hvor der tages højde for komplicerede samspil mellem flere faktorer. Der blev vist eksempler på beregninger vha. statistikprogrammet M-plus. Foredraget vil blive blive fulgt op at senere arrangement, om anvendelsen af de nye metoder til undersøgelse af behandlingseffekt.

Computer adaptiv-testning (CAT)
28. maj, 2008, v. stud. ph.d. Guido Makransky.
Om praktiske, såvel som de psykometriske, fordele ved CAT-princippet inden for psykologisk testning i erhvervslivet. Præsentationen berørte også de problemer, der skal overvejes i forbindelse med udviklingen af en CAT til brug i erhvervslivet.

Adaptiv testning.
2. april 2008, v. lektor Svend Kreiner
Svend Kreiner fortalte om principperne bag adaptiv testning, herunder de item respons modeller, der ligger bag, - eksemplificeret ved folkeskolens nye nationale test.

Kursus i statistikprogrammet S+
15. 16. januar afholdt selskabet et to-dages kursus i statistikprogrammet s-plus, v. ph.d. Jan Ivanouw.
Kurset var gratis for selskabets medlemmer .
Læs mere her.

Psykologiens videnskabelighed - Psykologi indlejret mellem to videnskabskulturer: sejladsen mellem positivisme og konstruktivisme.
I forlængelse af selskabets årlige generalforsamling 30. januar, holdt Benny sit oplæg om psykologiens videnskabelighed, fra Psyke og Logos åbne konference, d. 18 jan. under samme titel. (Konferences indlæg, herunder Bennys, vil blive publiceret i et senere tema-nummer af Psyke og Logos).

 
 

2007

 

Hvad er videnskabelig metode?
Afholdt d. 27. nov., v/ Dr. Phil. Jan Faye.
Jan Faye argumenterer for at videnskabelige metoder i virkeligheden blot er en forfinelse og videreudvikling af den begrundelsespraksis, der allerede findes anvendt i hverdagslivet, og at der er en tæt sammenhæng mellem de videnskabelige metoder, uanset hvilken videnskab eller videnskabsgren de udfoldes indenfor.

Kan vi måle erfaringens vækst? - Mere om Elliott Jaques intelligensteori
Afholdt d. 22. okt. v/ Cand.psych. Nikolaj Lunøe.Fortsættelse af arrangementet d.10. april. Denne gang med kritisk diskussion af teoriens svagheder, suppleret med Nikolajs egne videooptagelser, hvor forskellige mennesker fortæller om de overvejelser, de gør sig, når de arbejder, løser problemer eller træffer beslutninger. Nikolajs papirer og artikler om Elliot Jaques findes her.

Gennemsnitsdannelse på tvivlsomt grundlag
Afholdt d. 24. sept. v/ statistiker Inge Henningsen, Institut for matematiske fag, Københavns Universitet.
I november 2004 fremkom den af regeringen nedsatte karakterkommission med forslag til en ny karakterskala. Inge Henningsen, der er statistiker,  har leveret en del af baggrundsmaterialet til betænkningen om karakterskalaen. I sit foredrag vil hun ud fra sin statistiske baggrund argumentere for, at den nye karakterskala ikke løser nogen af 13-skalaens problemer, men tværtimod forstærker visse af dem. 

Havariundersøgelser - udforskning af psykologiske faktorer bag ulykker
Afholdt d. 24. maj, 2007v/ John Krouel, Havariinspektør, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.

John Krouel fortæller om empiriske fund og metoder til analyse af psykologiske faktorer bag ulykker, på baggrund af sit mangeårige virke med udredning af jernbanehavarier.

Udformningen og udforskningen af interventioner - interventionsforskningens metodologi.
Afholdt onsd. d. 2 maj. v. Benny Karpatschof, lektor v. Institut for Psykologi, Københavans Universitet.
I de senere år har kravet om evidensbaseret praksis bredt sig fra medicinsk til psykologisk praksis. Det har bidraget til at promovere de kognitivt-adfærdsmæssige behandlings- og interventionsformer og bragt de blødere former, fx de psykodynamiske, i defensiven. Med dette evidensbegreb er det ikke bare psykologisk praksis, der er blevet kidnappet af store økonomiske interesser, det gælder også hele evalueringsforskningen. Derfor er den videreudvikling af evalueringsforskningen, som hedder interventionsforskning, et vigtigt korrektiv. Denne nye forskningsgenre er nemlig både bredere i sit sigte, der ud over effekten også omfatter hele interventionsprocessen, og sin metodologi, der introducerer kvalitative og participatoriske undersøgelsesmetoder.

Hvor kloge er de kloge — og er de kloge nok?
Afholdt tirsd. 10. apr., v. Cand.psych. Nikolaj Lunøe.
Oplæg om den canadiske organisations-teoretiker Elliott Jaques (1917-2003) teori om den kognitive udvikling i voksenalderen. Nikolaj Lunøe, der er psykolog og free lance konsulent i organisation & ledelse, og som i mere end 15 år har arbejdet med EJs idéer, fortæller om den hjemmelavede interview-metode, han har udviklet -- viser nogle video-klip med smagsprøver -- og fortæller om hvordan, han bruger metoden i praksis.
Klik her for tekster om teorien


Dysleksi - testning af voksne ordblinde. Er det et arbejde for psykologer (II) ?

Afholdt torsd. 25. jan. v/Cand.psych. aut. Gorm Hetmar. Diagnostisk og differentialdiagnostiske spørgsmål, arbejde med komplekst sammensatte testbatterier, konkurrerende definitioner af ordblindhed. Egne data præsenteres. Der er tale om en fortsættelse af arrangementet i efteråret. Gorm vil i oplægget sammenfatte og diskutere resultater på baggrund af egne data.

 

2006:

Link til selskabets folder / efterår 2006 program (pdf-fil, 190kb)

Whistleblower eller bydreng – når forskeren er placeret i et politisk minefelt.
Afholdt mandag den 11. dec. Ved prof. Peter Allerup, DPU. Ud fra sine undertiden stormfulde erfaringer med p ædagogisk forskning taler Peter Allerup om forskerens dilemma som placeret i et politiske minefelt. Det drejer sig bl.a. om hans involvering i PISA-undersøgelsens resultater, og aktuelt i diskussionen om det empiriske grundlag for vurderingen af skolestørrelsens betydning.

Dysleksi – testning af voksne ordblinde. Er det et arbejde for psykologer?
Afholdt mandag den 23. okt. Ved Gorm
Hetmar, cand. psych., autoriseret af Psykolognævnet.
Diagnostisk og differentialdiagnostiske spørgsmål, arbejde med komplekst sammensatte testbatterier, konkurrerende definitioner af ordblindhed. Egne data præsenteres.

Sekvensanalyse indenfor Rohrschachtestning
Afholdt mandag den 18. sept. Ved Jan Ivanouw, cand. psych., Ph. D.
Oplæg vedrørende sekvensanalyser anvendt indenfor Rohrschachtesten. Altså noget om hvilken indflydelse rækkefølgen af de involverede deltests og items har på resultaterne. Og ikke mindst en demonstration af, hvordan sådanne analyser kan foretages. Derudover naturligvis diskussion af metoder og resultater.

Statistisk sammenhæng -fup eller fakta?
Afholdt tirsdag d. 23 maj. Udsagnet “En statistisk sammenhæng har intet at gøre med en kausal (reel) sammenhæng” er populært, men forkert. Faktisk kan de statistiske fejlkilder afsløres – ad statistisk vej. v/ Benny Karpatschof, lektor ved Psykologisk Institut, Københavns Universitet.

Forældreevne - Begreb, metode og praktiske konsekvenser
Afholdt mandag d. 24 april. Vurdering af forældreevne: Begrebsmæssig afklaring samt diskussion af forhold af betydning for operationalisering – hvordan måles forældreevne, kan det måles? v/Arne Poulsen , professor i udviklingspsykologi ved Roskilde Universitetscenter.

Hvis PISA-undersøgelsen er svaret, hvad var da spørgsmålet?
Afholdt tirsdag d. 9 maj. Jan Mejding, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, med PISA-undersøgelsen som hovedområde, vil redegøre for PISA-undersøgelsens forudsætninger og intentioner, og fortælle om bestræbelserne på at udvikle et validt og reliabelt prøvemateriale. I foredraget indgår også en gennemgang af nogle af undersøgelsens resultater samt overvejelser vedrørende resultaternes formidling.

 

præ-2006 (i udpluk):

  • Symfoni eller babelstårn – om psykologiens metodologiske mangfoldighed

  • Om problemer med manglende standardisering indenfor kognitiv testning

  • Københavnerfænomenologien – bisat eller genfødt? (papers fra seminaret udgivet som bog)

  • Forskningsetikken – hvor blev den af?

  • Reliabiliteten i ipsative tests

  • Udvælgelsesproblemer i kvalitative forskningsprojekter

  • Svarstile indenfor Rohrschachtesten

  • 100 år på psykometriens arena.

  • Hvornår er 1+1= 2? Om Georg Raschs itemanalyse

  • Effektevaluering af psykoterapi

  • Korstog mod metodologisk analfabetisme

  • Psykologiske undersøgelser – Psykologen til undersøgelse (temarække med 6 arr.)

  • Når også sproget er et forståelsesproblem (ved us. af minoriteter)

  • Metaanalyse – en nødvendig metode i psykologien

  • Dybde og virkelighed – i fænomenologiske eksperimenter

  • I lyst og nød - det sunde parforhold: Gottmans forskning og terapi

  • SimStat – et alternativ til Spss. Et program du har råd til.

  • Konstruktion og kvalitetssikring af tests indenfor erhvervslivet