Samarbejdsprojekt mellem Stig Poulsen, Louise Balslev Garnæs og Jan Ivanouw
(Der ligger ikke datasæt på denne side, så der findes dermed ikke personhenførbare data)

Projektets formål:
Klassifikation af subtyper af bulimi ud fra personlighedstypologi.
Udgangspunkt for undersøgelsen var testning med testen DAPP.

Undersøgelsesforløbet
Indledningsvis blev testen undersøgt med Confirmatory Factor Analysis (CFA), og det viste sig at den ikke fungerer som ønsket. Ingen af delskalaerne opfylder kravene til en skala.

Der blev derfor foretaget en omfattende gennemgang af DAPP:
Tematisk gennemgang af indikatorerne (items eller spørgsmål) viste at hver skala består af et konglomerat af spørgsmål som kun havde dårlig indbyrdes relationer og dermed relation til skalaerne. Problemet viste sig at stamme helt tilbage fra udviklingen af DAPP, som blev foretaget vha Principal Componentanalyse (PC). Næsten alle senere analyser, samt udvikling af en kortere version (DAPP-SF), er også foretaget med PC. Denne statistiske metoder er imidlertid ikke, trods at den hyppigt er blevet brugt, anvendbar til formålet.

Principal componentanalyse brugt til udvikling af personlighedstests
Principal componentanalyse består i en gruppering af den samlede variation i det datasæt der anvendes til udviklingen. Dette kan ganske vist være formålstjenligt i sammenhænge hvor der skal opstilles  regressionsligninger med henblik på forudsigelse i nærmere bestemte situationer. Imidlertid er det  således at informationen fra hvert item kan opdeles i den variation som er korreleret med de andre items i skalaen, og en del som er særlig for det pågældende item. Hvis formålet er at måle et fænomen, skal items netop være udvalgt så de samlet repræsenterer det begreb som skal måles, er det den varians der er fælles for alle items, som kan anvendes til målingen, mens den specifikke (unikke) varians der er særlig for hvert item, må betragtes som fejlvarians og udskilles fra måleskalaen.
Eksempelvis vil et spørgsmål om afbrudt søvn være relevant som led i en depressionstest, men svarene på spørgsmålet vil også kunne være influeret af om svarpersonen har somatiske årsager til dårlig søvn, har en snorkende partner, sover ved siden af et nyfødt barn o.lign., altså forhold som ikke er symtomatiske for depression.

Forskellen mellem måling af et begreb og forudsigelse er at begrebet kan indgå i en forudsigelse, sammen med  øvrige prædiktorer uden at disse øvrige prædiktorer derfor skal anses for at være definerende for begrebet og indgå i måling af det. Endvidere er forskellen at et målbart begreb må kunne anvendes til en række forskellige formål i forskellige situationer, mens forudsigelse vha regressionsligninger er begrænset til situationer hvor netop den pågældende sammensætning af prædiktorer fungerer.

Eksempelvis er der i DAPP-skalaen for [antisocial] spørgsmål om alkoholforbrug. Alkoholproblemer optræder måske hyppigere hos personer med dette personlighedstræk, og vil sikkert også kunne indgå som prædiktor i sammenhænge hvor man vil undersøge forekomst af antisocial adfærd. Alkoholforbrug er imidlertid ikke definerende for dette. Der kan være mange grunde til alkoholproblemer, og der findes omvendt antisociale personlighedstræk hos personer uden overdreven alkoholindtagelser. Det vise sig da også at [antisocial]-skalen ved CFA-analyse ikke fungerer [vedhæft fil med CFA].

Generelt set vil man ved anvendelse af PC vil typisk få for mange faktorer (således at alle prædiktorerne kan indgå i en skala), bestående af for uhomogene indikatorer.

Undersøgelsesforløbet (fortsat)
Testen er derfor ændret således at den giver mere velfungerende delskalaer. Dette er foregået ved at items er udtaget af skalaer, samt at nogle nogle items er sammenfattet til andre delskalaer. Det har dog ikke været muligt at tilføje nye items, og eventuelt andre relevante skalaer har derfor ikke kunnet opstilles.

Der blev med disse reviderede skalaer foretaget en række latente klasseanalyser (Latent Profile Analysis) [forklaring af dette]. Til det formål blev i hvert enkelt tilfælde udvalgt et sæt indikatorer. Udvælgelsen blev foretaget ud fra teori om personlighedsforskelle mellem bulimikere. Som kriterier for kvaliteten af de mulige klasseopdelinger er dels anvendt hypotesetests vedrørende globalt fit mellem model og data, dels undersøgelser (ad modum Masyn) af homogenitet og separation (?) [kriterierne nævnes].

Analyserne blev foretaget både ud fra sumscores fra delskalaerne – Latent Profile Analysis – og ud fra de individuelle items – Latent Class Analysis. Ingen af disse teorier blev imidlertid bekræftede i den forstand at der viste sig internt homogene og indbyrdes adskilte klasser

Der er forsøgt en lang række kombinationer, og der er anvendt både de oprindelige skalastruktur, og den reviderede. Der er undersøgt kombinationer af subskalaer ud fra forskellige hypoteser, samt ud fra forskellige tidligere undersøgelser [nævnes]. Der er endvidere foretaget en procedure som i (Goldberg?), hvor der først er gennemført en EFA, og derefter en LPA.

Konklusion
Konklusionen er at undersøgelsen viser at det ikke er muligt med denne personlighedstest at opdele patientgruppen i meningsfulde klasser

– – –

To andre projekter blev herefter skitseret:
A. En metodemæssig kritik af DAPP-testen og forskningen i personlighed hos bulimikere
B. Undersøgelse af om testene EDE, IIP og/eller SCL-90 ville vise en latent klassestruktur og om der kan påvises ændring i klassetilhørsforhold fra før til efter (Latent Transition Analysis)

Projekt A
Metodemæssig kritik af DAPP-testen og forskningen i personlighed hos bulimikere
Her er to muligheder:
A1: Enten kan artiklen bestå i en gennemgang og kritik af forskningen i klasseopdelt bulimipersonlighed vha DAPP
A2: Eller artiklen kan vægte kritik af DAPP-testen,  dens funktion og dens udviklin

Den første mulighed har den svaghed at vores datamateriale er indsamlet med den korte version af DAPP, mens undersøgelserne er foretaget med den fulde version. Jeg tror sådan set at det ikke gør nogen forskel om den ene eller anden version er brugt, fordi de nok fungerer nogenlunde ens. Men det skal der så argumenteres for.

Den anden mulighed har den svaghed at datasættet kun består af bulimikere, og man derfor vil kunne hævde at det er for særligt at bruge det til almen kritik af testen. Men testen er jo i hvert tilfælde brugt til at undersøge bulimikere, og det er derfor relevant at undersøge den til dette formål.

Jeg tror mest på at anlægge den første synsvinkel, altså at kritisere og afkræfte de fund der er gjort i forskningen vedrørende bulimi med DAPP-testen. Det må – særligt i disse tider med manglende replikation af psykologiske fund – være interessant at få kritiseret og afkræftet andres fund. Et af problemerne ved manglende replikation er jo at forskere hellere forsker i noget nyt end gentager tidligere forskning.
Om den manglende replikation kan generaliseres til at gælde klasseopdeling af bulimikere efter personlighed i det hele taget, kan jo ikke afgøres, og vil være et emne for diskussionsafsnittet.

Projekt B
Undersøgelse af om testene EDE, IIP og/eller SCL-90 hver for sig eller sammen vil vise en latent klassestruktur og om der kan påvises ændring i klassetilhørsforhold fra før til efter (Latent Transition Analysis).
[Det er så her jeg skal lægge de nye analyser – de gamle analyser har Stig og Louise set, og de er udsemdt]

CFA-analyser af EDE, IIP og SCL-90
[Før og eftertests for projekt 2]
Itemsammensætningen justeres efter resultaterne.

Målingsinvariansanalyser:
af wave1 og 2 af EDE, IIP og SCL-90, samt sammenligning af projekt 1 og projekt 2 (for IIP, vist kun)

Latent klasseanalyse af disse tests og kombinationer af dem

Latent Transition Analysis
– i det omfang det er muligt at skelne klasser (eks højre vs venstreside af IIP)