Alle indlæg af Jan Ivanouw

Sexologisk undersøgelse

Fænomenologisk beskrivelse af oplevelser under sexuelle forløb

Det sexuelle forløb
Det sexuelle forløb blev beskrevet af Masters og Johnson ved deres omfattende undersøgelser i slutningen af 1950’erne (publiceret i Human Sexual Response, 1966). Det de undersøgte, var fysiologiske funktioner under sex, og de forløb de undersøgte, var ensartede, det man kunne kalde standardforløb, det vil sige forløb der starter med sexuel ophidselse og slutter ved afspænding efter orgasme. Det er jo også god forskningspraksis at begynde med en simpel grundmodel. Derfor dette enkle forløb. Som forsøgpersoner blev også kun inkluderet personer med tilstrækkelig grad af “facility of sexual responsiveness”. De beskriver enkelte variationer, som fysiologien ved sex under graviditet og fysiologien hos ældre.

Så vidt vides, er deres forsøg ikke senere blevet gentaget, selvom det bestemt ville være på sin plads at checke resultaterne og at undersøge forløbet under flere forskellige omstændigheder, herunder forløb der ikke er ligesom standardforløbet.

Der mangler videnskabelige beskrivelser af oplevelser under sexuelle forløb
Der foreligger altså en kortlægning af de grundlæggende fysiologiske forhold under sex. Det vi imidlertid ikke har videnskabelige beskrivelser af, er oplevelser under sexuelle forløb. Der findes spørgeskemaundersøgelser hvor der spørges generelt til erfaringer og holdninger, men detaljerede beskrivelser af selve forløbet findes så vidt vides ikke.

Der findes ganske vist mange beskrivelser af oplevelser under sexuelle forløb i litteraturen, herunder i pornolitteraturen. Imidlertid viser det sig at de mest handler om oplevelser i forbindelse med etablering af situationen (“Det var på en ferie hvor jeg lagde mærke til den ranke, slanke, blonde rejseguide. Jeg troede jo ikke hun kunne finde på at se til min side, men så en dag …”), og beskrivelse af de handlinger der indgik i det sexuelle forløb (“Så gjorde han …, så sagde jeg …., så tog jeg ham på …, så kom der nogen ude på gangen, men så…”). Derimod er der kun ganske korte og klicheagtige beskrivelser af hvad personen oplever under forløbet, og det er typisk kun det meget positive og ophidselsesfremmende.

En enkelt undersøgelse (Birnbaum et al., 2001) indsamlede ganske vist oplevelser under sexuelle forløb hos kvinder. Imidlertid brugte forskerne kun oplevelserne som udgangspunkt for at kategorisere dem, og derefter samle dem til nogle spørgsmål i et spørgeskema som skal belyse nogle få generelle faktorer. De konkrete oplevelser blev ikke gengivet i rapporten.

Reference
Birnbaum G., Glaubman, H. og Mikulincer, M. (2001). Women’s experience of heterosexual intercourse – Scale construction, factor structure and relations to orgasmic disorder. Journal of Sex Research, 38(3), 191-204.

Fænomenologisk beskrivelse som metode
Der er forskellige vanskeligheder ved at få gode beskrivelser af sexuelle forløb. En af dem er at psykologisk forskning mærkeligt nok ikke har så gode beskrivelsesmetoder til rådighed til forskning i oplevelser. Når psykologer vil undersøge menneskelige oplevelser, udformes typisk et spørgeskema formuleret i et situationsuafhængigt sprog som forudsætter at svarpersonen selv kan generalisere over en lang række oplevelsessituationer og sammenfatte egne typiske oplevelser. Alternativt findes en række veludviklede kvalitative metoder. Disse er imidlertid fortrinsvis blevet anvendt til analyse af interviewdata, som ofte netop ikke er beskrivelser af direkte oplevelser, men snarere udtrykker meninger og overvejelser.

Dansk psykologi har dog tidligere været særlig ved faktisk at have et veludviklet apparat til brug for forskningsegnet præcis beskrivelse af menneskers oplevelser, nemlig Københavnerfænomenologien, som blev grundlagt af professorerne Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From.

Udgangspunktet var perceptionspsykologien, og pointen var at hjælpe forsøgspersonen til at give så gode som mulige beskrivelser af hvad vedkommende faktisk oplevede under forsøgene. Efterhånden blev dette program udviklet som metode til at beskrive oplevelser på mange forskellige psykologiske områder.

Tranekjær Rasmussen udviklede et metasprog, kaldet en emnelære, som kan bruges til overordnet karakteristik af personers oplevelsesforløb.

En gennemgang af emnelæren kan hentes her:

Vanskeligheder ved fænomenologisk beskrivelse af sexuelle forløb
Beskrivelse af hvad personer oplever under sexuelle forløb giver samme vanskeligheder som beskrivelse af andre forløb, samtidig med at der også er nogle særlige vanskeligheder ved dette område.

Sexuelle oplevelser er ofte karakteriserede ved at
– være ordløse
– være meget private
– kunne opfattes som pinlige
– være så intense at det kan være svært at formulere de oplevelser der forekommer undervejs
– oplevelserne af selv og den anden er meget tæt vævet sammen og svære at isolere
– man kan ønske at holde nogle oplevelser hemmelige for partneren

Mulige metoder til at udvikle en forskning til fænomenologisk klarlæggelse af sexuelle forløb
Man kan tænke sig en række metoder til alligevel at få bedre viden om oplevelser under sexuelle forløb. For at få gode oplevelsesmæssige beskrivelser af andre fænomener, for eksempel under perceptions- og indlæringsforsøg, indsamler man oplevelser samtidigt eller kort efter forsøgene. Dette er vanskeligere med sexuelle oplevelser, selvom det dog er muligt. Det ville kræve forsøgsopstillinger der forudsætter et stort forarbejde og en del ressourcer. Imidlertid er det muligt at starte med en simpel indsamling af retrospektive oplevelser.

En indledende kvalitativ undersøgelse af sexuelle forløb
Undertegnede har derfor formuleret en spørgeramme til anonym udfyldning via nettet.

Formålet med denne indsamling af oplevelser er
– at undersøge hvor gode beskrivelser det er muligt at få ved en sådan retrospektiv rapportering
– at få klarhed over hvilke typer af oplevelser der forekommer
– klassificere oplevelserne efter Københavnerfænomenologiens metoder
– udvikle hypoteser om relative hyppigheder af de forskellige oplevelseskategorier, herunder forskelle mht alder og køn
– udvikle hypoteser om sekvenser – er der typiske rækkefølger af oplevelseskategorier?
– at få en indledende kortlægning af ledsagetilstanden ophidselse, herunder hæmning af ophidselse
– at opstille hypoteser om karakteristiske oplevelsesforløb ved vellykkede og ikke så vellykkede sexuelle forløb

De indsamlede beskrivelser behandles ved kvalitativ analyse med programmet NVivo. Undersøgelsen er på niveauet prepilot. Undersøgelsen kan altså ikke i sig selv sige noget som kan generaliseres som almen viden. Den kan imidlertid være vigtig som en første orientering på området og til at give ideer og erfaring til brug for senere egentlige undersøgelser.

Vil du være med?
Det vigtige er på dette tidspunkt ikke at få så mange forsøgspersoner som muligt, heller ikke at disse skal være repræsentative. Det vigtige er at få nogle gode, detaljerede beskrivelser. Da det er et sensitivt område, er undersøgelsen dybt anonym. Det betyder at ud over at forsøgspersonerne ikke bedes om navn mv, så er det heller ikke muligt at se fra hvilken URL-adresse spørgeskemaet er blevet udfyldt, og man kan heller ikke se hvornår det er udfyldt (datomærkningen bliver for alle besvarelser sat til 1-1-1980).

Hvis du vil deltage i undersøgelsen, kan du bruge følgende link:

Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan stiles til undertegnede på ivanouw@sund.ku.dk.

Jan Ivanouw
Associeret forsker
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet

Sproget i rettens tjeneste – Interview med Tanya Karoli Christensen om retslingvistik

En politiker får flere trusselsbreve. De virker alvorligt mente. Hvem har skrevet dem? Det ved man jo ikke når de er anonyme. Og dog, der er nogle træk ved formuleringerne, grammatikken, ordvalget, som minder om nogle ekstreme indlæg man kan finde på sociale medier. Læs videre Sproget i rettens tjeneste – Interview med Tanya Karoli Christensen om retslingvistik