Blogindlæg

Interview med Hans Vejleskov

Professor i udviklingspsykologi Hans Vejleskov vil gæste PSF d. 11. februar, hvor han fortæller om et emne, han har beskæftiget sig indgående med: humor. Vi var så nysgerrige, at vi måtte tage forskud på glæderne med et lille interview.

For dem, som ikke kender til dit virke – kan du sætte nogle ord på din karriere?
Jeg blev først læreruddannet, og efter min værnepligt var jeg lærer i København, mens jeg læste psykologi. Fra starten studerede jeg til magister, fordi jeg ikke ønskede at blive fx skolepsykolog. Så stoppede jeg med at undervise på skolen, da det gik godt på psykologistudiet. Jeg begyndte at arbejde sammen med en statistiker, som også var kendt inden for det psykologiske felt, Georg Rasch. Da jeg i 1966 havde færdiggjort min magistergrad, blev jeg ansat på Danmarks Lærerhøjskole – senere Danmarks Pædagogiske Universitet. Her var jeg assistent for professor i udviklingspsykologi Thomas Sigsgaard, og jeg underviste i børns kognitive udvikling. I 1960’erne var man meget optaget af den schweiziske psykolog Piaget, som jeg slog mig op på at formidle. Da Thomas Sigsgaard gik på pension, overtog jeg hans professorat.

Hvad bragte dig ind i feltet humor?
I starten af 1990’erne begyndte jeg at interessere mig for social kognition, hvad angik børns udvikling. Jeg kendte i forvejen lidt til humor, fordi jeg som ung havde læst tekster af professor i filosofi Harald Høffding. Han var en af de første til at beskæftige sig med humor som modent personlighedstræk, hvilket jeg fandt interessant – og bl.a. vil komme ind på i mit oplæg. Høffdings tanker om humor var et godt eksempel på menneskelige og sociale forhold, som børn udvikler sig til at forstå.

Hvad har du bidraget med til feltet?
Jeg har ikke selv foretaget empiriske undersøgelser i humor, men jeg har skrevet en del om emnet. Det gælder især humor som personlighedstræk, og hvordan børn udvikler sig i forhold til humor. Gennem en bog og en halv snes artikler har jeg formidlet emnet på dansk, og det har jeg gjort på både avanceret og bredere vis. En af mine studerende – Martin Führ – blev inspireret til at arbejde videre med humor, bl.a. hvordan børn og voksne forholder sig til at være genstand for latter, såkaldt ’latterfrygt’.

Hvad bliver den røde tråd for dit oplæg?
Oplægget vil handle om humor i nogle psykologiske belysninger, for humor er et uklart begreb. Det bruges i flere betydninger også inden for psykologien, hvilket jeg vil afklare.
Jeg præsenterer først humor i et udviklingsperspektiv fra barn til modent personlighedstræk, samt hvordan voksne udvikler sig til at få mere humoristisk sans eller lune. Dernæst beskriver jeg nogle tanker, jeg har gjort mig om at bruge humor som middel, når man undersøger børns kognition. Hvis et barn fx morer sig over en sjov tegning, er det et udtryk for, at barnet forstår tegningen. På den måde kan det være et middel til at få viden om, hvad børn forstår. Det er da morsommere end en test.

Interviewer: Sara Haghbin