Selskabets blog

Nyt om metoderelaterede emner fra bestyrelse og indbudte gæsteskribenter

Interview med Nikolaj Lunøe

D. 29. oktober vil cand.psych. Nikolaj Lunøe holde foredrag i PSF, hvor han reflekterer over personlighedstests, hvad de forsøger at måle, og om de kan forbedres (Se annoncering af foredraget her ). Som optakt har vi fanget ham til et kort interview.

Hvad er din professionelle relation til emnet personlighedstests?
Jeg kom igennem psykologistudiet uden at vide, at der var noget, som hed personlighedstests. Det var først omkring 1986 eller ’87, at jeg stødte på MBTI (Myers-Briggs Type Indicator), hvilket føltes som en åbenbaring. Jeg har dog aldrig været den store bruger af personlighedstests, men snarere haft glæde af den forståelsesramme, som de kan give. Under studietiden havde jeg svært ved at gennemskue forskellen i menneskers personlighed, fordi der ikke var nogen orden eller system i det, jeg observerede. Kendskabet til personlighedstests har simpelthen gjort det nemmere for mig at manøvrere i fx kærligheds-, venskabs- og arbejdsforhold – i nævnte rækkefølge.

Hvad udspringer den diskussion af, hvor du sammenholder personlighedstests med evneprøver?
Jeg har især beskæftiget mig med menneskers evner og med at vurdere dem professionelt i forbindelse med to slags opgaver: ansættelser og organisationsdesign. Jeg er tilhænger af en metode og model ved navn RO (Requisite Organization). Den siger, at hvis vi laver en holdopstilling på arbejdspladsen, der er baseret på den grad af overblik, som forskellige mennesker kan mobilisere, når de skal træffe beslutninger vedrørende den fremtid, som ingen af os kender, så betyder personlighedsforskelle ikke meget for deres samarbejde. Samtidig har jeg heller ikke benyttet intelligensprøver i forbindelse med ansættelser, fordi de eksisterende IQ-tests ikke kan registrere erfaringens vækst. De kan med andre ord simpelthen ikke indfange det fænomen, som vi hævder ligger til grund for forfremmelser. Det er et kæmpe problem, som – jeg mener – bliver ignoreret af det psykometriske community.

Hvilke metodemæssige udfordringer knytter sig til feltet?
Hvad angår personlighed, er der ikke enighed om, hvor bredt eller snævert begrebet skal bruges. Ifølge angelsaksisk tradition betyder personlighed typisk ’ufrivillige temperamentsreaktioner, der udløses af bestemte situationer’. I kontinental og russisk tradition omfatter personlighed som regel desuden ’frivillige færdigheder’. Imidlertid kan man ikke tage følelserne ud af personlighedsbegrebet, og så opstår der faktisk et problem, fordi vi i psykologien mangler en pålidelig konsensusmodel for, hvilke følelser der eksisterer og hvor mange. Når en sådan konsensusmodel ikke findes, betyder det, at de nuværende personlighedsprøver ikke er præcise nok.
Mit yndlingseksempel på dette er følgende: Den amerikanske neuropsykolog Panksepp har klokkeklart kunnet vise, at der er forskel på en gruppe følelser, som vi kan kalde ’frygtfølelser’, og en anden gruppe kaldet ’panikfølelser’. Førstnævnte udløses af situationer, som kan ramme os med legemsbeskadigelse eller død, mens sidstnævnte består af adskillelsesangst, jalousi og den slags. Vores tilbøjelighed til at reagere med de to typer følelser er formentlig positivt korreleret, men korrelationen er ikke perfekt. Man kunne ønske sig, at der fandtes en test, som var i stand til at måle styrken af de to slags følelser hver for sig, men en sådan test findes ikke. Forklaringen er, at de eksisterende tests i for høj grad er baseret på én udviklingsmetode, nemlig Francis Galtons såkaldt ’leksikalske’ metode. Den antager, at enhver følelse har et præcist navn i dagligsproget. Hvilket er forkert, da intet ord har én og kun én betydning. Hvis man derfor baserer konstruktionen af tests på denne forestilling, får man med sikkerhed nogle upræcise modeller.

Hvad tænker du om fremtiden for personlighedstests?
Der findes allerede computerprogrammer, som kan lave automatiske analyser af lange sproglige ytringer. Det betyder, at vi kan sætte en person til at fortælle, hvad hun tænker om forskellige emner, og dette vil udløse bestemte følelser, fx nysgerrighed, omsorg eller afsky. Personlighedsmæssigt kan computerprogrammet så undersøge, hvor hyppigt personen bruger ord, som henviser til sådanne følelser. Evnemæssigt kan programmet undersøge, hvor indviklede sætningskonstruktioner personen benytter sig af, hvilket fortæller noget om intelligens. Jeg tror, at disse computerprogrammer vil udgøre den største konkurrent til de nuværende psykometriske tests.

Sara Haghbin

Interview med Fróði Debes

Fróði har været med i et meget omfattende undersøgelsesprojekt vedrørende betydningen af forurening og forskellige kemiske stoffer for den kognitiv udvikling hos børn
Projektet er helt enestående ved at være foretaget med en velafgrænset og ret ensartet befolkningsgruppe, nemlig på Færøerne.

Hvordan begyndte undersøgelsen?
Der havde været nogle meget skræmmende resultater fra Japan om konsekvenserne af kviksølvforurening for den kognitive udvikling hos børn.To forskere, overlæge i arbejdsdmedicin og folkesundhe. Pál Weihe og professor Philippe Grandjean SDU, satte sig for at undersøge om der var de samme problemer på Færøerne hvor befolkningen, lige som i Japan, ernærede sig meget af fisk og hvalkød.

Man var i første omgang interesseret i kviksølvforureningen fra dyr i havet, men har efterhånden også inddraget andre stoffer som bly, PCB og DDT, samt forskellige tilsætningsstoffer fra industrien, de perfluorerede stoffer.

På Færøerne er befolkningen ret lille, levevilkårene er forholdsvis ens, og ernæringsmønsteret også mere ensartet end i mange andre lande. Der var derfor særligt gode betingelser for at gennemføre sådan en undersøgelse her.

Undersøgelsen har omfattet indsamling af viden om ernæring, fysiologiske målinger fra mødre og deres børn, samt psykologisk testning af kognitive funktioner. Jeg kom med i projektet som den færøsktalende psykolog der kunne foretage disse testninger.

Hvor mange har man undersøgt?
Projektet har kørt i en længere årrække (siden 1993), og man har kunnet inddrage 5 forskellige kohorter, altså fødselsårgange. De fire er børn som er fulgt fra fødslen og en række år frem, samlet har vi vel undersøgt data fra mere end 2.000 børn. Den femte er et sample af ældre mennesker, født i 1930’erne, hvor vi har 713 personer. Vi kender jo ikke deres ernæring i detaljer, men vi ved hvor på Færøerne de er vokset op, og det kan sættes i relation til i hvilke dele af landet man særligt spiste kød fra grindehvaler, som er dedyr der har akkumuleret den største koncentration af tungmetaller. Vi har også for denne gruppe haft mulighed for at se på deres skolekarakterer.

Hvad er det man har undersøgt?
Man har fået oplysninger om spisemønsteret hos mødrene og i familierne fra spørgeskemaer til familierne og sundhedsplejersker. Man har foretaget fysiologiske målinger af evoked potentials fra auditive signaler i hjernen. Jeg, og nogle andre psykologer der efterhånden blev inddraget, har testet børnene med forskellige kognitive prøver. Disse blev udvalgt ud fra en tanke om at man skullle belyse velafgrænsede kognitive funktioner, så man brugte en række neuropsykologiske tests og skoleparathedsprøver. For at kontrollere for forældrenes kognitive niveau, blev mødrene i nogle af de senere kohorter også testet med nogle generelle kognitive tests.

Hvad fandt I med hensyn til de forskellige kemiske stoffers indvirkning på den kognitive udvikling?
Det interessante var at analysemetoderne var ret afgørende for hvad vi fandt ud af. I begyndelsen analyserede vi data med traditionel statistik og for hver psykologisk test for sig. Vi brugte parrede t-tests og regressionsanalyser af disse observerede data. I en del tilfælde fandt vi ikke rigtigt noget med denne fremgangsmåde. Da jeg imidlertid genanalyserede data ud fra de nyere metoder med latent statistik, og sammenfattede tests der belyser omtrent samme funktioner, viste det sig at der faktisk var en del effekter vi ikke før havde kunnet se.

Hvad har du selv lært af projektet indtil nu?
Ja, projektet løber jo videre, men ud over de faktiske resultater vedrørende stoffernes indvirkning, har jeg lært en del om kognitive funktioner, særligt om forholdet mellem enkeltfunktioner og mere generel kognitiv beskrivelse. Jeg har også lært meget om hvordan man med de nye metoder kan opstille statistiske modeller der udnytter datamaterialet bedst muligt.
Interviewer: Jan Ivanouw

I arrangementet mandag d. 24. september vil Fróði Debes fortælle nærmere om undersøgelsens metoder og resultater.

Sexologisk undersøgelse

Fænomenologisk beskrivelse af oplevelser under sexuelle forløb

Det sexuelle forløb
Det sexuelle forløb blev beskrevet af Masters og Johnson ved deres omfattende undersøgelser i slutningen af 1950’erne (publiceret i Human Sexual Response, 1966). Det de undersøgte, var fysiologiske funktioner under sex, og de forløb de undersøgte, var ensartede, det man kunne kalde standardforløb, det vil sige forløb der starter med sexuel ophidselse og slutter ved afspænding efter orgasme. Det er jo også god forskningspraksis at begynde med en simpel grundmodel. Derfor dette enkle forløb. Som forsøgpersoner blev også kun inkluderet personer med tilstrækkelig grad af “facility of sexual responsiveness”. De beskriver enkelte variationer, som fysiologien ved sex under graviditet og fysiologien hos ældre.

Så vidt vides, er deres forsøg ikke senere blevet gentaget, selvom det bestemt ville være på sin plads at checke resultaterne og at undersøge forløbet under flere forskellige omstændigheder, herunder forløb der ikke er ligesom standardforløbet.

Der mangler videnskabelige beskrivelser af oplevelser under sexuelle forløb
Der foreligger altså en kortlægning af de grundlæggende fysiologiske forhold under sex. Det vi imidlertid ikke har videnskabelige beskrivelser af, er oplevelser under sexuelle forløb. Der findes spørgeskemaundersøgelser hvor der spørges generelt til erfaringer og holdninger, men detaljerede beskrivelser af selve forløbet findes så vidt vides ikke.

Der findes ganske vist mange beskrivelser af oplevelser under sexuelle forløb i litteraturen, herunder i pornolitteraturen. Imidlertid viser det sig at de mest handler om oplevelser i forbindelse med etablering af situationen (“Det var på en ferie hvor jeg lagde mærke til den ranke, slanke, blonde rejseguide. Jeg troede jo ikke hun kunne finde på at se til min side, men så en dag …”), og beskrivelse af de handlinger der indgik i det sexuelle forløb (“Så gjorde han …, så sagde jeg …., så tog jeg ham på …, så kom der nogen ude på gangen, men så…”). Derimod er der kun ganske korte og klicheagtige beskrivelser af hvad personen oplever under forløbet, og det er typisk kun det meget positive og ophidselsesfremmende.

En enkelt undersøgelse (Birnbaum et al., 2001) indsamlede ganske vist oplevelser under sexuelle forløb hos kvinder. Imidlertid brugte forskerne kun oplevelserne som udgangspunkt for at kategorisere dem, og derefter samle dem til nogle spørgsmål i et spørgeskema som skal belyse nogle få generelle faktorer. De konkrete oplevelser blev ikke gengivet i rapporten.

Reference
Birnbaum G., Glaubman, H. og Mikulincer, M. (2001). Women’s experience of heterosexual intercourse – Scale construction, factor structure and relations to orgasmic disorder. Journal of Sex Research, 38(3), 191-204.

Fænomenologisk beskrivelse som metode
Der er forskellige vanskeligheder ved at få gode beskrivelser af sexuelle forløb. En af dem er at psykologisk forskning mærkeligt nok ikke har så gode beskrivelsesmetoder til rådighed til forskning i oplevelser. Når psykologer vil undersøge menneskelige oplevelser, udformes typisk et spørgeskema formuleret i et situationsuafhængigt sprog som forudsætter at svarpersonen selv kan generalisere over en lang række oplevelsessituationer og sammenfatte egne typiske oplevelser. Alternativt findes en række veludviklede kvalitative metoder. Disse er imidlertid fortrinsvis blevet anvendt til analyse af interviewdata, som ofte netop ikke er beskrivelser af direkte oplevelser, men snarere udtrykker meninger og overvejelser.

Dansk psykologi har dog tidligere været særlig ved faktisk at have et veludviklet apparat til brug for forskningsegnet præcis beskrivelse af menneskers oplevelser, nemlig Københavnerfænomenologien, som blev grundlagt af professorerne Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From.

Udgangspunktet var perceptionspsykologien, og pointen var at hjælpe forsøgspersonen til at give så gode som mulige beskrivelser af hvad vedkommende faktisk oplevede under forsøgene. Efterhånden blev dette program udviklet som metode til at beskrive oplevelser på mange forskellige psykologiske områder.

Tranekjær Rasmussen udviklede et metasprog, kaldet en emnelære, som kan bruges til overordnet karakteristik af personers oplevelsesforløb.

En gennemgang af emnelæren kan hentes her:

Vanskeligheder ved fænomenologisk beskrivelse af sexuelle forløb
Beskrivelse af hvad personer oplever under sexuelle forløb giver samme vanskeligheder som beskrivelse af andre forløb, samtidig med at der også er nogle særlige vanskeligheder ved dette område.

Sexuelle oplevelser er ofte karakteriserede ved at
– være ordløse
– være meget private
– kunne opfattes som pinlige
– være så intense at det kan være svært at formulere de oplevelser der forekommer undervejs
– oplevelserne af selv og den anden er meget tæt vævet sammen og svære at isolere
– man kan ønske at holde nogle oplevelser hemmelige for partneren

Mulige metoder til at udvikle en forskning til fænomenologisk klarlæggelse af sexuelle forløb
Man kan tænke sig en række metoder til alligevel at få bedre viden om oplevelser under sexuelle forløb. For at få gode oplevelsesmæssige beskrivelser af andre fænomener, for eksempel under perceptions- og indlæringsforsøg, indsamler man oplevelser samtidigt eller kort efter forsøgene. Dette er vanskeligere med sexuelle oplevelser, selvom det dog er muligt. Det ville kræve forsøgsopstillinger der forudsætter et stort forarbejde og en del ressourcer. Imidlertid er det muligt at starte med en simpel indsamling af retrospektive oplevelser.

En indledende kvalitativ undersøgelse af sexuelle forløb
Undertegnede har derfor formuleret en spørgeramme til anonym udfyldning via nettet.

Formålet med denne indsamling af oplevelser er
– at undersøge hvor gode beskrivelser det er muligt at få ved en sådan retrospektiv rapportering
– at få klarhed over hvilke typer af oplevelser der forekommer
– klassificere oplevelserne efter Københavnerfænomenologiens metoder
– udvikle hypoteser om relative hyppigheder af de forskellige oplevelseskategorier, herunder forskelle mht alder og køn
– udvikle hypoteser om sekvenser – er der typiske rækkefølger af oplevelseskategorier?
– at få en indledende kortlægning af ledsagetilstanden ophidselse, herunder hæmning af ophidselse
– at opstille hypoteser om karakteristiske oplevelsesforløb ved vellykkede og ikke så vellykkede sexuelle forløb

De indsamlede beskrivelser behandles ved kvalitativ analyse med programmet NVivo. Undersøgelsen er på niveauet prepilot. Undersøgelsen kan altså ikke i sig selv sige noget som kan generaliseres som almen viden. Den kan imidlertid være vigtig som en første orientering på området og til at give ideer og erfaring til brug for senere egentlige undersøgelser.

Vil du være med?
Det vigtige er på dette tidspunkt ikke at få så mange forsøgspersoner som muligt, heller ikke at disse skal være repræsentative. Det vigtige er at få nogle gode, detaljerede beskrivelser. Da det er et sensitivt område, er undersøgelsen dybt anonym. Det betyder at ud over at forsøgspersonerne ikke bedes om navn mv, så er det heller ikke muligt at se fra hvilken URL-adresse spørgeskemaet er blevet udfyldt, og man kan heller ikke se hvornår det er udfyldt (datomærkningen bliver for alle besvarelser sat til 1-1-1980).

Hvis du vil deltage i undersøgelsen, kan du bruge følgende link:

Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan stiles til undertegnede på ivanouw@sund.ku.dk.

Jan Ivanouw
Associeret forsker
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet

Sproget i rettens tjeneste – Interview med Tanya Karoli Christensen om retslingvistik

En politiker får flere trusselsbreve. De virker alvorligt mente. Hvem har skrevet dem? Det ved man jo ikke når de er anonyme. Og dog, der er nogle træk ved formuleringerne, grammatikken, ordvalget, som minder om nogle ekstreme indlæg man kan finde på sociale medier. Læs videre Sproget i rettens tjeneste – Interview med Tanya Karoli Christensen om retslingvistik