Selskabets blog

Nyt om metoderelaterede emner fra bestyrelse og indbudte gæsteskribenter

Sexologisk undersøgelse

Fænomenologisk beskrivelse af oplevelser under sexuelle forløb

Det sexuelle forløb
Det sexuelle forløb blev beskrevet af Masters og Johnson ved deres omfattende undersøgelser i slutningen af 1950’erne (publiceret i Human Sexual Response, 1966). Det de undersøgte, var fysiologiske funktioner under sex, og de forløb de undersøgte, var ensartede, det man kunne kalde standardforløb, det vil sige forløb der starter med sexuel ophidselse og slutter ved afspænding efter orgasme. Det er jo også god forskningspraksis at begynde med en simpel grundmodel. Derfor dette enkle forløb. Som forsøgpersoner blev også kun inkluderet personer med tilstrækkelig grad af “facility of sexual responsiveness”. De beskriver enkelte variationer, som fysiologien ved sex under graviditet og fysiologien hos ældre.

Så vidt vides, er deres forsøg ikke senere blevet gentaget, selvom det bestemt ville være på sin plads at checke resultaterne og at undersøge forløbet under flere forskellige omstændigheder, herunder forløb der ikke er ligesom standardforløbet.

Der mangler videnskabelige beskrivelser af oplevelser under sexuelle forløb
Der foreligger altså en kortlægning af de grundlæggende fysiologiske forhold under sex. Det vi imidlertid ikke har videnskabelige beskrivelser af, er oplevelser under sexuelle forløb. Der findes spørgeskemaundersøgelser hvor der spørges generelt til erfaringer og holdninger, men detaljerede beskrivelser af selve forløbet findes så vidt vides ikke.

Der findes ganske vist mange beskrivelser af oplevelser under sexuelle forløb i litteraturen, herunder i pornolitteraturen. Imidlertid viser det sig at de mest handler om oplevelser i forbindelse med etablering af situationen (“Det var på en ferie hvor jeg lagde mærke til den ranke, slanke, blonde rejseguide. Jeg troede jo ikke hun kunne finde på at se til min side, men så en dag …”), og beskrivelse af de handlinger der indgik i det sexuelle forløb (“Så gjorde han …, så sagde jeg …., så tog jeg ham på …, så kom der nogen ude på gangen, men så…”). Derimod er der kun ganske korte og klicheagtige beskrivelser af hvad personen oplever under forløbet, og det er typisk kun det meget positive og ophidselsesfremmende.

En enkelt undersøgelse (Birnbaum et al., 2001) indsamlede ganske vist oplevelser under sexuelle forløb hos kvinder. Imidlertid brugte forskerne kun oplevelserne som udgangspunkt for at kategorisere dem, og derefter samle dem til nogle spørgsmål i et spørgeskema som skal belyse nogle få generelle faktorer. De konkrete oplevelser blev ikke gengivet i rapporten.

Reference
Birnbaum G., Glaubman, H. og Mikulincer, M. (2001). Women’s experience of heterosexual intercourse – Scale construction, factor structure and relations to orgasmic disorder. Journal of Sex Research, 38(3), 191-204.

Fænomenologisk beskrivelse som metode
Der er forskellige vanskeligheder ved at få gode beskrivelser af sexuelle forløb. En af dem er at psykologisk forskning mærkeligt nok ikke har så gode beskrivelsesmetoder til rådighed til forskning i oplevelser. Når psykologer vil undersøge menneskelige oplevelser, udformes typisk et spørgeskema formuleret i et situationsuafhængigt sprog som forudsætter at svarpersonen selv kan generalisere over en lang række oplevelsessituationer og sammenfatte egne typiske oplevelser. Alternativt findes en række veludviklede kvalitative metoder. Disse er imidlertid fortrinsvis blevet anvendt til analyse af interviewdata, som ofte netop ikke er beskrivelser af direkte oplevelser, men snarere udtrykker meninger og overvejelser.

Dansk psykologi har dog tidligere været særlig ved faktisk at have et veludviklet apparat til brug for forskningsegnet præcis beskrivelse af menneskers oplevelser, nemlig Københavnerfænomenologien, som blev grundlagt af professorerne Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From.

Udgangspunktet var perceptionspsykologien, og pointen var at hjælpe forsøgspersonen til at give så gode som mulige beskrivelser af hvad vedkommende faktisk oplevede under forsøgene. Efterhånden blev dette program udviklet som metode til at beskrive oplevelser på mange forskellige psykologiske områder.

Tranekjær Rasmussen udviklede et metasprog, kaldet en emnelære, som kan bruges til overordnet karakteristik af personers oplevelsesforløb.

En gennemgang af emnelæren kan hentes her:

Vanskeligheder ved fænomenologisk beskrivelse af sexuelle forløb
Beskrivelse af hvad personer oplever under sexuelle forløb giver samme vanskeligheder som beskrivelse af andre forløb, samtidig med at der også er nogle særlige vanskeligheder ved dette område.

Sexuelle oplevelser er ofte karakteriserede ved at
– være ordløse
– være meget private
– kunne opfattes som pinlige
– være så intense at det kan være svært at formulere de oplevelser der forekommer undervejs
– oplevelserne af selv og den anden er meget tæt vævet sammen og svære at isolere
– man kan ønske at holde nogle oplevelser hemmelige for partneren

Mulige metoder til at udvikle en forskning til fænomenologisk klarlæggelse af sexuelle forløb
Man kan tænke sig en række metoder til alligevel at få bedre viden om oplevelser under sexuelle forløb. For at få gode oplevelsesmæssige beskrivelser af andre fænomener, for eksempel under perceptions- og indlæringsforsøg, indsamler man oplevelser samtidigt eller kort efter forsøgene. Dette er vanskeligere med sexuelle oplevelser, selvom det dog er muligt. Det ville kræve forsøgsopstillinger der forudsætter et stort forarbejde og en del ressourcer. Imidlertid er det muligt at starte med en simpel indsamling af retrospektive oplevelser.

En indledende kvalitativ undersøgelse af sexuelle forløb
Undertegnede har derfor formuleret en spørgeramme til anonym udfyldning via nettet.

Formålet med denne indsamling af oplevelser er
– at undersøge hvor gode beskrivelser det er muligt at få ved en sådan retrospektiv rapportering
– at få klarhed over hvilke typer af oplevelser der forekommer
– klassificere oplevelserne efter Københavnerfænomenologiens metoder
– udvikle hypoteser om relative hyppigheder af de forskellige oplevelseskategorier, herunder forskelle mht alder og køn
– udvikle hypoteser om sekvenser – er der typiske rækkefølger af oplevelseskategorier?
– at få en indledende kortlægning af ledsagetilstanden ophidselse, herunder hæmning af ophidselse
– at opstille hypoteser om karakteristiske oplevelsesforløb ved vellykkede og ikke så vellykkede sexuelle forløb

De indsamlede beskrivelser behandles ved kvalitativ analyse med programmet NVivo. Undersøgelsen er på niveauet prepilot. Undersøgelsen kan altså ikke i sig selv sige noget som kan generaliseres som almen viden. Den kan imidlertid være vigtig som en første orientering på området og til at give ideer og erfaring til brug for senere egentlige undersøgelser.

Vil du være med?
Det vigtige er på dette tidspunkt ikke at få så mange forsøgspersoner som muligt, heller ikke at disse skal være repræsentative. Det vigtige er at få nogle gode, detaljerede beskrivelser. Da det er et sensitivt område, er undersøgelsen dybt anonym. Det betyder at ud over at forsøgspersonerne ikke bedes om navn mv, så er det heller ikke muligt at se fra hvilken URL-adresse spørgeskemaet er blevet udfyldt, og man kan heller ikke se hvornår det er udfyldt (datomærkningen bliver for alle besvarelser sat til 1-1-1980).

Hvis du vil deltage i undersøgelsen, kan du bruge følgende link:

Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan stiles til undertegnede på ivanouw@sund.ku.dk.

Jan Ivanouw
Associeret forsker
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet

Interview med Palle Jensen om hans bevidsthedsteori

Interview med Palle Jensen om baggrunden for hans oplæg om bevidsthed 22.5.2017
Jeg stiller Palle følgende spørgsmål:
Hvad i alverden fik dig, som naturlidenskabeligt uddannet og fungerende opfinder, til at interessere dig for og kaste dig over bevidsthed?
Palle:
Jeg er helt enkelt nysgerrig på alt. Det provokerede mig også at bevidsthed tidligere var et fyord indenfor neuroverdenen. Og jeg blev også provokeret af, at man trods oceaner af scanninger, åbenbart ikke blev meget klogere på bevidsthed. En ”rød klat” på scaningsbilleder repræsenterer aktivitet blandt millioner af neuroner. Det gav anledning til et kritisk syn på undersøgelsesmetoderne, som angik aktiviteter på makroniveau.
Jeg er så heldig at være radioamatør, og jeg har selv bygget flere radioer. En radio kan let gå i ”selvsving”, også kaldet ”rundhyl” ved små ændringer i modtager- og sendeomstændigheder. Disse erfaringer gav anledning til forestilling om lignende aktivitet i hjernen.
Epilepsi kan analogt betragtes som ”makroudsving”/makroselvsving ”, i modsætning til bevidsthed, som repræsenterer mikroudsving.
For en del år siden gik jeg til en forelæsningsrække om ”Videnskab eller Gud” på Niels Bohr Instututtet. Her fik jeg kontakt med Rasmus Fogh, som blev meget interesseret i min teori.
Senere blev jeg inviteret til at præsentere min teori på en poster ved en kongres i Danmark i 2004. Omkring halvdelen af dem, jeg sidenhen har korresponderet med, har forholdt sig positivt overfor min teori, mens den anden halvdel har forholdt sig kritisk eller afvisende.
En engelsk forsker, Creek, fattede interesse, og med ham havde jeg en længere korrespondance. Creek formulerede senere en ”snap shot” hypotese, baseret på eller stærkt inspireret af min teori (men uden at angive reference hertil).
Jeg fortsætter med at blande mig i forskellige diskussioner om bevidsthed på forskellige netværk.
Aktuelt planlægger og arbejder jeg i øvrigt på at teste min teori gennem simulering.
Gorm Hetmar

Sproget i rettens tjeneste – Interview med Tanya Karoli Christensen om retslingvistik

En politiker får flere trusselsbreve. De virker alvorligt mente. Hvem har skrevet dem? Det ved man jo ikke når de er anonyme. Og dog, der er nogle træk ved formuleringerne, grammatikken, ordvalget, som minder om nogle ekstreme indlæg man kan finde på sociale medier. Indlæggene er skrevet af flere forskellige personer under eget navn. Er det en af dem der har skrevet trusselsbreve? Kan vi også komme nærmere på hvem af dem det kunne være?

Det er blandt andet sådanne spørgsmål lektor Tanya Karoli Christensen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab beskæftiger sig med. i sin retslingvistiske praksis. Hun har kaldt det ophavsanalyse (engelsk: authorship analysis). Hun fortæller om dette og andet i sit oplæg i Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi, mandag 3. oktober Se nærmere om arrangementet her.

Jeg har spurgt hende hvordan hun bærer sig ad

Nogle har betegnet de personlige sproglige træk i en tekst som sproglige fingeraftryk. Det er efter hendes mening ikke et helt godt valg. I modsætning til fingeraftryk er det ikke muligt at angive en bestemt procent sandsynlighed for at identificere den korrekte person. Jo flere usædvanlige træk der er fælles i de tekster der sammenlignes, jo større er imidlertid usandsynligheden for at de er skrevet af forskellige personer.

Metodeproblemer

Men selvom metoden er spændende ved at kunne give ekstra information til brug for den retslige efterforskning, er der også store vanskeligheder. En af dem er at teksterne kan være korte og ikke indeholde nok materiale til at gennemføre ret mange sammenligninger. En anden vanskelighed er at man skal vide hvad der er normalt for at identificere det unormale.

Til det brug findes forskellige samlinger af danske tekster. En ofte anvendt tekstsamling er Korpus DK som rummer 56 millioner ord fra et bredt udvalg af tekster. Her kan man søge på teksteksempler (de sammenhænge et ord optræder i), naboord og faste udtryk som findes i Den danske Ordbog. Den er imidlertid et afsluttet samling ord som blev indsamlet1990-2000, og derfor indeholder den ikke de løbende nye ord og vendinger som opstår. Derfor kan man supplere med søgninger på internettet efter bestemte ord. Men her er også fejlkilder, herunder at samme tekst kan figurere i flere søgninger.

Syrienskrigerne

Et eksempel på en anden retslingvistisk metode er Tanyas arbejde med analyse af tekster fra personer der tog til Syrien for at deltage i krigen. I forbindelse med retssagen om dette blev hun bedt om at vurdere hvilke intensioner der var udtrykt i de tekster som personerne udvekslede, samt en vurdering af hvor godt samtalepartnerne kendte hinanden. Til disse analyser brugte hun nærstudier af teksterne.

Metodeproblem: Blind eller informeret tolkning

Retslingvistikken deler et dilemma med psykologers tolkninger af psykologiske tests. Man må umiddelbart anse det for mest renfærdigt at analysere teksterne uden kendskab til baggrundshistorien, ligesom man kan være mest sikker på at psykologer tolker en test ud fra informationerne i testen hvis de ikke kender til testpersonen. På den anden side så vil mange fund først give mening når de sættes i den kontekst som udgøres af baggrundshistorien. Tanya udarbejdede i et tilfælde først en rapport ud fra tekstmaterialet alene, og efter at have fået oplysninger fra den politisag der lå bag, udarbejdede hun en ny rapport. Til foredraget vil hun fortælle nærmere om dette og opfordre til diskussion af problemet.

Hvordan blev du selv interesseret i dette område?

Tanya fortæller at hun havde hørt om området ad omveje, og ved en konference i USA i anden anledning mødte hun Robert Lennart, som er en af pionererne på området, og blev interesseret i hans arbejde. Hun har senere inviteret ham til Danmark.

Hvad beskæftiger man sig ellers med i retslingvistik?

Der er en tradition for at arbejde med lovsprog. Hvordan skriver og formidler man love. Eksempelvis læses anklageskriftet ordret op i retssalen i Danmark. Dette er meget komplicerede tekster med henvisninger til paragraffer m.v. Hvordan kan man udforme sådan en tekst så den bliver forståelig for almindelige mennesker, herunder selvfølgelig den anklagede selv? Et andet vigtigt eksempel er oversættelse af lovtekster fra et sprog til et andet således at betydningen bevares. Tænk f.eks. på love og regler inden for EU-området.

En anden tradition inden for retslingvistik er deskriptiv. Man arbejder med optagelser fra retssager og politiafhøringer for at forstå det sproglige og hvad det betyder.

Inden for psykologien findes der tilsvarende en række undersøgelser af hvordan forskellige måder at fremlægge en sag påvirker nævninge og dommere. Der er f.eks. lavet eksperimentel forskning af voldtægtssager hvor et “offer” spilles af en skuespiller der er instrueret om at fremlægge sin forklaring på forskellige måder, og man undersøger hvorledes det påvirker personer i rollen som nævninge når de skal vurdere skyldsspørgsmål og strafudmåling.

Tanya vil uddybe ovenstående til arrangementet i PSF 3.10 kl. 19.30-22.00 i Dansk Psykologforenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 Ø

Jan Ivanouw