Hvad kan fænomenologien tilføre den aktuelle psykologi – og hvad kan især Københavnerfænomenologien bidrage med?
Før 1968 var psykologien i Danmark kendt for en særlig fænomenologisk tilgang som er opkaldt efter det eneste danske universitet der på det tidspunkt havde forskning og undervisning i psykologi. Nøglepersonerne var Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From, og synsvinklen prægede generationer af danske universitetsuddannede psykologer.
Nogle hovedpunkter i Københavnerfænomenologien er:
– Et forskningsprogram der går ud på at kortlægge de menneskelige oplevelsesmuligheder og de faktorer der påvirker dem. Københavnerfænomenologer har både udført perceptionsforskning – i opposition til den amerikanske behaviorisme – og personlighedspsykologisk forskning – i opposition til både behaviorisme og psykoanalyse.
– En forskningsmetode hvor man forsøger at skelne skarpt mellem på den ene side forsøgspersoners direkte, umiddelbare oplevelse af en situation og på den anden side forsøgspersonernes og forskernes meninger, forhåndsforventninger, efterrationaliseringer og teoretiske opfattelser vedrørende situationen.
– En psykologisk holdning hos praktisk arbejdende psykologer overfor klienter bygget på respekten for den andens oplevelse.
Den københavnske fænomenologi har endvidere lagt afstand både til den filosofiske fænomenologi (bl.a. Husserl) og den amerikanske humanistisk-eksistentialistiske psykologi.
Er Københavnerfænomenologien stadig relevant? Det vil repræsentanter fra denne tradition og andre med kendskab til den give bud på bl.a. ud fra egen forskning.
Program
I.
Hvad er fænomenologi?
Historisk fremstilling og præsentation af metode og teori.
10.00 Johs. Mørk Pedersen, cand. psych.
Den københavnerfænomenologiske tilgang eksemplificeret gennem de ”laborantøvelser” som tidligere generationer af psykologistuderende måtte gennemløbe.
10.25 Benny Karpatschof, cand. stat.
Fra fænomenologisk debat til studenteroprør.
Fra Husserls universelle fænomenologi, socialfænomenologien og den individuelle fænomenologi frem mod credo: En realistisk fænomenologi.
10.50 Dan Zahavi, dr. phil.
Baggrund for den fornyede interesse for fænomenologien.
Hvad er filosofisk fænomenologi i bredere forstand og kan københavnerfænomenologien overhovedet karakteriseres som fænomenologi?
11.15 Diskussion
Diskussionsleder: Jan Ivanouw.
11.40 Pause
Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi er vært ved et mindre traktement.
II.
Forskelle: Indenfor Københavnerfænomenologien, mellem fænomenologiske traditioner (københavner- versus kontinental fænomenologi) og mellem fænomenologi og andre metoder og teorier.
12.10 Torsten Ingemann Nielsen, dr. phil.
1. Nogle forskelle og ligheder mellem en filosofisk fænomenologi og en psykologisk fænomenologi.
2. Nogle forskellige psykologiske problemstillinger, som kræver forskellige psykologisk fænomenologiske metoder.
3. Kan psykologien afgrænse sig som en selvstændig disciplin medmindre den tager et psykologisk fænomenologisk udgangspunkt?
12.35 Erik Schultz, dr. phil
Hermeneutisk versus fænomenologisk perspektiv: Eller Froms ”oplevelse af andre” versus fortolkning. Om at stille københavnerfænomenologiens ”normale” tilgang: At præsentere førsøgspersoner for optiske illusioner og meget usædvanlige situationer – på hovedet. Præsenter førsøgspersonen for dagligdags situationer og basér psykologien på det!
13.00 Pause
13.10 Bjarne Sode Funch, dr. phil.
Udkast til en eksistentiel fænomenologisk psykologi.
13.35 Flemming Vestergaard, mag. art.
Kan en parisisk og københavnsk fænomenolog mene det samme? – Eksempler på at Maurice Merleau-Ponty og Edgar Rubin over for perceptionspsykologiske problemer har samme tilgang.
14.00 Diskussion
Diskussionsleder Benny Karpatschof.
14.35 Pause
III. Anvendelser og fund.
Hvad kan Københavnerfænomenologien kan bruges til
14.55 Jan Ivanouw, cand. psych.
Fænomenologisk metode som hjælp til forbedring af interrater-reliabilitet ved personlighedstestning. Der gennemgås et eksempel hvor Tranekjærs emnelære anvendes som metasprog til beskrivelse af scoringskategorier i Rorschachtesten
15.20 Arne Frimuth, dr. phil.
Hvordan hjernen, betragtet som amplifier, forstærker stort set alle udefra kommende signaler op med en vis bias, som vi imidlertid først kan erkende og bestemme nøjere gennem fænomenologisk beskrivelse. Nogle af eksemplerne kommer fra københavner-fænomenologiens resultatsamling.
15.45 Diskussion
Diskussionsleder: Erik Schultz.
16.00 Afrunding
ved Benny Karpatschof.
Seminaret resulterede i en række bidrag til publikationen: Københavnerfænomenologien – bisat eller genopstået?