Tidligere arrangement:

Intelligens, familiebaggrund og mislykkede uddannelses- og erhvervsforløb blandt unge

Arrangementet blev afholdt mandag den 3. februar, 2020.

V/ Cand scient san publ, phd-studerende Emilie Hegelund, Københavns Universitet, Institut for Psykologi.

Mislykkede uddannelses- og erhvervsforløb blandt unge er aktuelt et politisk fokuspunkt både i Danmark og internationalt. Således har EU’s medlemslande med deres 2020-plan valgt at opsætte konkrete mål om at reducere andelen af unge, som forlader skolen tidligt, samt ungdomsledigheden. Disse mål er ikke kun vigtige at opnå for at hjælpe de unge, som gang efter gang lider nederlag i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, men også for at reducere de samfundsmæssige omkostninger forbundet med indkomsttab og udbetaling af sociale ydelser. Hvis EU’s medlemslande vil reducere andelen af unge med mislykkede uddannelses- og erhvervsforløb er det imidlertid afgørende, at man får identificeret årsagerne til de mislykkede forløb samt de bagvedliggende mekanismer.

Dette er udgangspunktet for et ph.d.-projekt, hvis overordnede formål har været at undersøge, hvordan to af de bagvedliggende årsager – intelligens og familiebaggrund – er relateret til unges uddannelses- og erhvervsforløb.

Mere specifikt er det blevet undersøgt:

  1. Hvilken rolle intelligenstestscorer spiller i forbindelse med prædiktionen af en lang række indikatorer for mislykkede uddannelses- og erhvervsforløb blandt unge i Danmark
  2. Hvorvidt familiens sociale baggrund modificerer sammenhængene mellem intelligens og mislykkede uddannelses- og erhvervsforløb
  3. I hvilket omfang sammenhængene mellem intelligens og uddannelses- og erhvervsforløb kan forklares af familiære karakteristika i barndommen
  4. Hvilken betydning individets uddannelse har for dets intelligens, samt hvorvidt betydningen afhænger af hhv. uddannelseslængden og intelligensen forud for variation i uddannelsesniveau
  5. I hvilket omfang individets præstation i folkeskolen modificerer de genetiske og miljømæssige faktorers betydning for dets intelligens

Ovenstående er undersøgt ved brug af information fra en nyetableret database med intelligenstestscorer på alle danske mænd, som har været til session i perioderne 1957-1984 og 1987-2015 (N = 1,757,242). Databasen indeholder, foruden intelligenstestscorer, information om individets uddannelses- og erhvervsforløb, familieforhold og sygdomsdiagnoser fra nationale administrative registre. Adskillige statistiske analyser er blevet foretaget, inklusiv konventionelle multivariate regressionsanalyser (binær logistisk regression, general lineær regression, Cox regression osv.), within-sibship analyser samt gen-miljø interaktionsanalyser. Resultaterne fra de statistiske analyser vil blive præsenteret i forbindelse med aftenens oplæg.