Tidligere arrangement:

Netværksanalyse: findes depression som sygdom?

Arrangementet blev afholdt mandag den 27. marts, 2023.

V/ Associeret forsker, cand. psych., ph.d., Jan Ivanouw, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Netværk er et helt alment begreb som kan beskrive mange forskellige forhold:

Netværk er kendt inden for psykologien som beskrivelse af relationer mellem en gruppe personer
Netværk er også kendt som sociale netværk der forbinder personer der tilmelder sig Facebook m.fl.
Netværk er også kendt som forbindelserne inden for elektriske systemer

En ny anvendelse indenfor psykologien er beskrivelse af sammenhænge mellem psykologiske egenskaber og symptomer.

I oplægget vil jeg beskrive forskellige anvendelser af netværk, og som eksempel bruge depression:
– ud fra den traditionelle opfattelse er depression en sygdom, som VISER sig med forskellige symptomer
– ud fra et nyt netværkssynspunkt er der ikke nogen bagvedliggende sygdom. Depression er derimod et netværk af symptomer som opretholder og forstærker hinanden. Det samme gælder for andre psykologiske og psykiatriske tilstande.