De fleste personlighedstest er baseret på strukturerede spørgeskemaer, der anvender selvrapporteringsmetoden.
Disse spørgeskemaer kan være strukturerede på to forskellige måder: de kan enten have et multiple-choice-format (som ofte kaldes normativt) eller et force-choice-format (som ofte kaldes ipsativt). Begge formater giver problemer.
Multiple-choice, fx Likert-skalaen for enighed med et udsagn indebærer risikoen for svar-skævhed, knyttet til præferencer for bestemte svarkategorier, eller til en generel bias i selvopfattelse og/eller selvpræsentationsmåde (i positiv eller negativ retning).
Force-choice-formatet, indebærer derimod at man umiddelbart kun har intra-inviduelle sammenligninger (“hvad kan jeg bedst lide, A eller B”), som ikke synes at kunne føre til de inter-individuelle sammenligninger, der generelt er formålet med personlighedstesten. Samtidig betyder det ipsative format, at der foreligger nogle designs-bestemte bindinger for scorene, typisk at scores for de benyttede dimensioner har en konstant sum.
På trods af de nævnte indvendinger mod ipsative tests er de forholdsvis udbredte i erhvervstestning, bl.a. med det argument, at man undgår svar-skævhed.
I foredraget der bygger på en forskningsrapport blev der gennemgået nogle kombinerede empiriske, sandsynlighedsteoretiske og simuleringsmæssige undersøgelser af om ipsative tests overhovedet kan anvendes troværdigt til interpersonelle sammenligninger.

Præsentationen bygger på publikationen:
Karpatschof, B. & Elkjaer, H.K. (2000) Yet the bumblebee is flying. The reliability of ipsative scores – Examined by empirical data. Theory og Probability and a simulation study.
Research Report nr. 1. Department of Psychology. University of Copenhagen.