Fænomenologi er læren om hvad der opleves af mennesker, hvilke fænomener der fremtræder for dem.

Fænomenologiske data er derfor data der beskriver menneskers oplevelser. Det vil ofte svare til det der kaldes kvalitative data, men med den forskel at man som den form for fænomenologiske data der bliver beskrevet her, regner her-og-nu oplevelser, mens kvalitative data i dagens forskning ofte er interviewdata hvor forsøgspersonen fortæller om sine tidligere oplevelser eller om sine meninger om forskellige ting. Fænomenologi anvendes i en noget anden betydning om en filosofisk retning (b.a. repræsenteret ved Husserl og Merlau-Ponty), som man altså ikke skal tænke ind i nærværende forståelse af fænomenologiske data.
En introduktion til fænomenologisk metode kan ses her (som ppt-fil)

Den udgave af fænomenologiske data som bliver beskrevet her, har sin oprindelse i Københavnerfænomenologien, som indtil 1968 var fremherskende på Københavns Universitet.
Det grundlæggende ved fænomenologiske data er at komme så tæt på det personen faktisk oplever i en given situation som det er muligt. Dette indebærer nødvendigvis en række problemer der har sammenhæng med at oplevelserne skal formuleres i et verbalt sprog, og at der er en kommunikationssituation. Det er derfor dels vanskeligheder for forsøgspersonen ved at fange og formulere sine oplevelser – hvilket i sig selv kan influere på de oplevelser der fremtræder – dels vanskeligheder med at kunne og ville formidle oplevelserne til modtageren (forskeren).

Københavnerfænomenologien hedder sådan fordi den blev udviklet af en række danske psykologer. Den verdenskendte psykolog Edgar Rubin (ham med figur-grundfænomenet og Rubins vase) formulerede principperne om i perceptionsforsøg at lægge afgørende vægt på hvad forsøgspersonerne faktisk oplevede. Rubins disputats om synsoplevede figurer dannede udgangspunkt for denne metode, som senere blev systematiseret og anvendt på mange forskellige områder af hans elever.

Edgar Trankejær Rasmussen var psykolog men også uddannet matematiker og formulerede principperne for fænomenologisk beskrivelse i sin bog, Rasmussen, E. T, (1960). Bevidsthedsliv og erkendelse. København: Munksgaard
Bevidsthedsliv og erkendelse kan downloades her (pdf-format).

En kortere oversigt over Tranekjærs emnelære kan fås her (som pdf-fil)

Gerhard Nielsen gennemførte analyser af fænomenologiske beskrivelser af indlæringsforløb i sin bog, Nielsen, G (1965). Færdighed og indsigt, København Munksgaard.
Gerhard Nielsens bog kan downloades her (pdf-format)

Torsten Ingemann Nielsen har udført forsøg med oplevelsen af vilje, og beskrevet stadier i vejen fra at beslutte sig for noget til at opleve at det lykkes eller ikke lykkes. Han har i forskellige forsøgsopstillinger kunnet give forsøgspersonerne oplevelsen af at deres krop ikke lystrede. Forsøgsresultaterne og hans samlede teori er gennemgået i hans disputats, Nielsen, T.I (1978). Handlinger København Munksgaard.
Bogen Handlinger kan downloades her (pdf-format)