Siderne med metoderessourcer indeholder forskellige forklaringer og praktiske redskaber til brug for forskning og andre undersøgelser.
De er formuleret med henblik på psykologer, og forskellige statistiske nuancer og forbehold, der ikke er væsentlige i denne sammenhæng, er udeladt af hensyn til forståeligheden.
Der er vægt på nyere metoder som endnu ikke er beskrevet i de gængse statistiske lærebøger.
Der er indlagt en lang række links til introduktioner og uddybende forklaringer. Disse er i forskellige formater som PowerPoint-præsentationer (ppt) eller tekstfiler (pdf eller doc). Der er i hvert enkelt tilfælde valgt ældre formater (ppt frem for pptx og doc fremfor docx) af hensyn til brugere med ældre versioner af programmerne. I de fleste tilfælde er disse links tænkt som noget man lige kan kigge på. Det vil derfor være nyttigt hvis man blot kan åbne filerne ved at klikke på linkene. Det afhænger imidlertid af den browser man bruger. Man kan i de fleste indstille hvordan browseren behandler links til programmer. I nogle tilfælde vil filerne blot blive downloadet, i andre åbnes filerne bare, igen i andre tilfælde får man valget mellem om man vil have filen gemt eller vist. Man kan formentlig under ‘indstillinger’ i sit program selv vælge hvordan browseren skal reagere.
Jan Ivanouw
14. maj 2018