Nogle af de mest anvendte målemetoder i psykologien er selvvurderingstests, hvor svarpersonen bedes om at vurdere nogle udsagn efter i hvor høj grad de passer på vedkommende selv. Denne testmetode bruges både til vurdering af symptombelastning, sygdomssymptomer, personlighedstræk og holdninger.

Det karakteristiske er at personen bedes om at overveje forhold vedrørende sig selv, ganske vist bedes personen som regel ikke om at vurdere om vedkommende har en bestemt personlighedsegenskab, men derimod om at tage stilling til nogle af sine egne oplevelser og reaktioner som kan belyse en sådan personlighedsegenskab. Personen bedes endvidere ofte om at vurdere hvad der er mest typisk for vedkommende, eller om hvor hyppigt bestemte ad vedkommendes oplevelser og reaktioner forekommer.

Der kræves altså af personen at vedkommende kan forstå opgaven med at tage stilling til forhold vedrørende sig selv, at kunne huske sine egne oplevelser og reaktioner og at kunne vurdere hvor typiske eller hyppige de er. Personen skal herunder tage stilling til hvilke af flere mulige oplevelser og reaktionsmåder der er mere karakteristiske for vedkommende end andre som også kunne forekomme.

Når personen besvarer et sådant skema, er formålet, den efterfølgende tolkning ikke nødvendigvis klart, men det er tydeligt for vedkommende at man fortæller noget om sig selv. Derfor vil besvarelsen også let ikke kun vise personens bedste bud på svar, men også kunne blive influeret af hvordan personen gerne vil vise sig i undersøgelsen. Dette kaldes response style, eller testindstilling.