Erfaringer med anvendelse af ProPerson i forbindelse med gruppeprocesser

Ud fra en case fra det virkelige liv, som drejer sig om mistrivsel i en medarbejdergruppe, vil vi belyse, hvorledes konsulenten kan gøre brug af ProPerson i en situation med knappe ressourcer og kun lidt tid til rådighed.

Skalaer og superskalaer i ProPerson-testen

Skalastruturen i ProPersontesten gennemgås med empirisk materiale. Hent slides her

Generalforsamling 2011 - med fagligt oplæg: Estimation af responsbias og retningspåvirkning i ProPerson-testen

Benny Karpatschof demonstrerede en metode til at estimere responsbias i ProPerson testen, hvor item inden for de samme skalaer er både 'retvendte' og 'spejlvendte' (f.eks. samme skala: "Jeg er altid interessert i nye ideer" versus "Folk med mange ideer er sjældent seriøse"). Vha. faktoranalyse kan det estimeres i hvor høj grad respondenterne - uagtet deres…

At designe en personlighedstest - udviklingen af ProPerson testen

Foredraget belyste teoretiske, psykometriske og anvendelsesmæssige aspekter ved udviklingen af en coaching-test, som bryder med den dominerende trækteroretiske tilgang til personlighedstestning, idet den er baseret på en procesmodel, hvor skalaer for udviklelige kognitive, motivationelle og interpersonelle evner sættes i relation til arbejdsmæssige problemløsningsprocesser.

Generalforsamling 2008 - med fagligt oplæg: Psykologiens videnskabelighed

Psykologiens videnskabelighed - Psykologi indlejret mellem to videnskabskulturer: sejladsen mellem positivisme og konstruktivisme. I forlængelse af selskabets årlige generalforsamling 30. januar, holdt Benny sit oplæg om psykologiens videnskabelighed, fra Psyke og Logos åbne konference, d. 18 jan. under samme titel. (Konferences indlæg, herunder Bennys, vil blive publiceret i et senere tema-nummer af Psyke og Logos).

Udformningen og udforskningen af interventioner - interventionsforskningens metodologi

I de senere år har kravet om evidensbaseret praksis bredt sig fra medicinsk til psykologisk praksis. Det har bidraget til at promovere de kognitivt-adfærdsmæssige behandlings- og interventionsformer og bragt de blødere former, fx de psykodynamiske, i defensiven. Med dette evidensbegreb er det ikke bare psykologisk praksis, der er blevet kidnappet af store økonomiske interesser, det…

Statistisk sammenhæng - fup eller fakta?

Udsagnet “En statistisk sammenhæng har intet at gøre med en kausal (reel) sammenhæng” er populært, men forkert. Faktisk kan de statistiske fejlkilder afsløres – ad statistisk vej.

Generalforsamling 2006 - med fagligt oplæg: Når modsætninger mødes - bipolaritet og quasi-bipolaritet

Gennemgang af de forskellige mulige opbygninger af psykologiske måleskalaer: er der et meningsfuldt endepunkt i begge sider af skalaen, f.eks. fra introversion til ekstraversion? Eller skal de snarere opfattes som to skalaer der står vinkelret på hinanden og hver måler egenskaben fra lav til høj? Foredraget mulighederne i detaljer med empiriske data fra forskellige tests.…

100 år på psykometriens arena. Hvornår er 1+1= 2? Om Georg Raschs itemanalyse

I anledning af 100-årsdagen for Georg Raschs fødsel gennemgik foredragsholderne den analysemetode som har gjort Rasch verdenskendt.

Seminar i analyse af kvalitative data med nud*ist vivo

Demonstationseksempel:Interviews af brugere af den socialpsykiatriske støtte-kontakt-ordning i København

Simulering indenfor SPSS

Men humlebien flyver alligevel - om reliabiliteten af ipsative score undersøgt gennem empiriske data

De fleste personlighedstest er baseret på strukturerede spørgeskemaer, der anvender selvrapporteringsmetoden. Disse spørgeskemaer kan være strukturerede på to forskellige måder: de kan enten have et multiple-choice-format (som ofte kaldes normativt) eller et force-choice-format (som ofte kaldes ipsativt). Begge formater giver problemer. Multiple-choice, fx Likert-skalaen for enighed med et udsagn indebærer risikoen for svar-skævhed, knyttet til…

Forskningsetikken - hvor blev den af?

SYMFONI ELLER BABELSTÅRN – Om psykologiens metodologiske mangfoldighed