Dette er et helt ekceptionelt projekt fordi
– Det undersøger indvirkningen på udviklingen af de kognitive funktioner hos børn af forskellige kemiske stoffer. Først miljøgifte som kviksølv og bly i fisk, senere også fra forskellige tilsætningsstoffer under forarbejdning i fødevareindustrien.
– Projektet giver stof til diskussionen om kognitive færdigheder opfattet som en samling løst relaterede enkeltfunktioner versus eksistensen af en fælles g-faktor.
– Projektet demonstrerer hvorledes man med de nyere statistiske metoder, kaldet structural equation modeling (SEM), kan opdage sammenhænge som overses når man bruger den traditionelle form for statistik.
– Projektet har fordelen af at tage udgangspunkt i en velafgrænset og velbeskrevet population, nemlig den færøske befolkning.
– I projektet undersøges den løbende udvikling hos flere forskellige årgange af børn, samt hos en gruppe gamle hvor man kender til deres forhold i barndommen.

Nærmere beskrivelse:
Udviklingen i psykologiske målemetoder og målemodeller i de færøske kohortestudier fra 1993 til 2018.

De færøske kohortestudier udsprang af et ønske om at skaffe viden om potentielt skadelige effekter på mennesker fra specielt prænatal eksponering for miljøgifte i fødekæden i havene. Man havde forinden viden om de alvorlige konsekvenser på især centralnervesystemet fra en tidligere forgiftningskatastrofe i fiskerbyerne Minamata og Niagata i Japan i 60’erne. Her var kviksølv over en længere periode udledt i havbugten fra en virksomhed. Man manglede efterfølgende tilstrækkelig viden til at kunne fastsætte en anbefalet nedre grænseværdi for kviksølv i fødemidler. WHO opfordrede derfor til forskning inden for området. Færøerne var da et egnet område. Her var kviksølvniveauerne i kvinders hår og brystmælk midt i 80’erne ti gange så høje som i Skandinavien, befolkningen var genetisk ensartet, den socioøkonomiske ulighed lille og man havde et sundhedsvæsen og skolevæsen, som var ens for alle.

Metallisk kviksølv, både det naturligt forekommende og det som stammer fra menneskelig forurening, kan metyliseres af mikroorganismer på havbunden og kan da, sammen med andre kontaminanter, bioakkumuleres i fødekæden i havet. På Færøerne har man traditionelt jaget grindehvalen, som ligger højt i fødekæden, og den anses for den vigtigste kilde til menneskelig eksponering for miljøgifte. Internationalt kan især store rovfiskearter være en kilde til menneskelig eksponering. I studierne har der været særligt fokus på kviksølv, men også på PCB’er, DDT, DDE, perflourerede stoffer, m.fl. Indtil nu er fem fødselskohorter, en voksenkohorte og en ældrekohorte etableret.

Initiativet til etablering af en fødselskohorte blev taget af prof. Pál Weihe, som engagerede prof. Philippe Grandjean i et projekt, som de i fællesskab fik påbegyndt og siden har fortsat. Kohorte 1 blev etableret i 1986-87. Den er blevet undersøgt tre gange, da deltagerne var hhv. 7, 14 og 22 år. Fødselskohorte 2 er undersøgt hvert år fra de var 6 mdr. op til 7½ år og igen da de var 10 år gamle. Fødselskohorte 3 er undersøgt da de var 7½ år. Fødselskohorte 4 er ikke blevet undersøgt psykologisk. Fødselskohorte 5 er undersøgt da de var 9 år. Voksenkohorten består kun af mænd, som var fra 20-års alderen op til 70-års alderen. Ældrekohorten var fra 70 – 74 år, og bliver for tiden genundersøgt knap 10 år senere, hvor de fleste nu er i først 80-års alderen. Der er anvendt lægelige, elektrofysiologiske og neuropsykologiske metoder og i enkelte tilfælde også spørgeskemaer om adfærd (CBCL og SDQ).

Jeg vil fremstille udviklingen i den teoretiske forståelse, som har ligget til grund for udvælgelsen af neuropsykologiske tests og for den statistiske bearbejdning af måleresultaterne.

1. Denne udvikling er gået fra:
   1. en oprindelig inspiration fra klinisk neuropsykologi og klassisk testteori, med anvendelse af en bredt og skiftende sammensat vifte af specifikke enkelttests, som er analyseret enkeltvis i multiple regressionsligninger, til
   2. latent variabelteori med anvendelse af samlede evnemodeller, analyseret i konfirmatorisk faktoranalyse (CFA) og strukturelle ligninger (SEM).
2. Jeg vil desuden præsentere nogle hovedresultater fra publicerede artikler, men også eksempler fra foreløbige analyser, som endnu ikke har været publiceret.