Tidligere arrangement:

PTSD hos krigsveteraner: EEG som hjælp til diagnostik og behandling

Arrangementet blev afholdt torsdag den 28. september, 2023.

V/ Ph.d., cand. psych Søren Bo Andersen, Forhenværende chef for Veterancentret, Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Søren Bo Andersen har beskæftiget sig med kvantificeret EEG (qEEG) som måleteknik ift. bl.a. PTSD. Metoden er brugt både diagnostisk og behandlingsmæssigt.

Diagnostisk ved at et koloreret kort over hjernens overflade bliver tegnet op, som viser styrken i de forskellige frekvensspektra, et såkaldt Brainmap, som sammenholdes med en normdatabase for at spore afvigelser.

Behandlingsmæssigt igennem at give et sensorisk (auditivt og/eller visuelt) feed-back på udvalgte EEG-parametre for at ændre disse i en favorabel retning, ofte kaldet neuroterapi

Foredraget
 I foredraget vil vi dykke ned i nogle centrale emner omkring PTSD, EEG og neurofeedback.

Med udgangspunkt i forskningen om screening og behandling af veteraner vil vi belyse konsekvenserne af krig og de psykiske efterreaktioner, som mange veteraner oplever, samt effekten af behandlingen i Militær Psykologisk Afdeling i Veterancentret.

Vi vil også tage en dybdegående kig på PTSD, og hvordan symptomprofilering kan hjælpes med EEG-teknologi. I den forbindelse vil vi komme ind på hjernetræning, og vi vil præsentere et pilotprojekt omkring neurofeedback, hvor der er særligt fokus på hyperarousal som et centralt symptom ved PTSD.

Vi vil endelig komme ind på perspektiverne i forbindelse med fremtidige behandlingsmuligheder.

Adresse:
Dansk Psykologforenings lokaler
Stockholmsgade 27
2100 København Ø