En politiker får flere trusselsbreve. De virker alvorligt mente. Hvem har skrevet dem? Det ved man jo ikke når de er anonyme. Og dog, der er nogle træk ved formuleringerne, grammatikken, ordvalget, som minder om nogle ekstreme indlæg man kan finde på sociale medier. Indlæggene er skrevet af flere forskellige personer under eget navn. Er det en af dem der har skrevet trusselsbreve? Kan vi også komme nærmere på hvem af dem det kunne være?

Det er blandt andet sådanne spørgsmål lektor Tanya Karoli Christensen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab beskæftiger sig med. i sin retslingvistiske praksis. Hun har kaldt det ophavsanalyse (engelsk: authorship analysis). Hun fortæller om dette og andet i sit oplæg i Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi, mandag 3. oktober Se nærmere om arrangementet her.

Jeg har spurgt hende hvordan hun bærer sig ad

Nogle har betegnet de personlige sproglige træk i en tekst som sproglige fingeraftryk. Det er efter hendes mening ikke et helt godt valg. I modsætning til fingeraftryk er det ikke muligt at angive en bestemt procent sandsynlighed for at identificere den korrekte person. Jo flere usædvanlige træk der er fælles i de tekster der sammenlignes, jo større er imidlertid usandsynligheden for at de er skrevet af forskellige personer.

Metodeproblemer

Men selvom metoden er spændende ved at kunne give ekstra information til brug for den retslige efterforskning, er der også store vanskeligheder. En af dem er at teksterne kan være korte og ikke indeholde nok materiale til at gennemføre ret mange sammenligninger. En anden vanskelighed er at man skal vide hvad der er normalt for at identificere det unormale.

Til det brug findes forskellige samlinger af danske tekster. En ofte anvendt tekstsamling er Korpus DK som rummer 56 millioner ord fra et bredt udvalg af tekster. Her kan man søge på teksteksempler (de sammenhænge et ord optræder i), naboord og faste udtryk som findes i Den danske Ordbog. Den er imidlertid et afsluttet samling ord som blev indsamlet1990-2000, og derfor indeholder den ikke de løbende nye ord og vendinger som opstår. Derfor kan man supplere med søgninger på internettet efter bestemte ord. Men her er også fejlkilder, herunder at samme tekst kan figurere i flere søgninger.

Syrienskrigerne

Et eksempel på en anden retslingvistisk metode er Tanyas arbejde med analyse af tekster fra personer der tog til Syrien for at deltage i krigen. I forbindelse med retssagen om dette blev hun bedt om at vurdere hvilke intensioner der var udtrykt i de tekster som personerne udvekslede, samt en vurdering af hvor godt samtalepartnerne kendte hinanden. Til disse analyser brugte hun nærstudier af teksterne.

Metodeproblem: Blind eller informeret tolkning

Retslingvistikken deler et dilemma med psykologers tolkninger af psykologiske tests. Man må umiddelbart anse det for mest renfærdigt at analysere teksterne uden kendskab til baggrundshistorien, ligesom man kan være mest sikker på at psykologer tolker en test ud fra informationerne i testen hvis de ikke kender til testpersonen. På den anden side så vil mange fund først give mening når de sættes i den kontekst som udgøres af baggrundshistorien. Tanya udarbejdede i et tilfælde først en rapport ud fra tekstmaterialet alene, og efter at have fået oplysninger fra den politisag der lå bag, udarbejdede hun en ny rapport. Til foredraget vil hun fortælle nærmere om dette og opfordre til diskussion af problemet.

Hvordan blev du selv interesseret i dette område?

Tanya fortæller at hun havde hørt om området ad omveje, og ved en konference i USA i anden anledning mødte hun Robert Lennart, som er en af pionererne på området, og blev interesseret i hans arbejde. Hun har senere inviteret ham til Danmark.

Hvad beskæftiger man sig ellers med i retslingvistik?

Der er en tradition for at arbejde med lovsprog. Hvordan skriver og formidler man love. Eksempelvis læses anklageskriftet ordret op i retssalen i Danmark. Dette er meget komplicerede tekster med henvisninger til paragraffer m.v. Hvordan kan man udforme sådan en tekst så den bliver forståelig for almindelige mennesker, herunder selvfølgelig den anklagede selv? Et andet vigtigt eksempel er oversættelse af lovtekster fra et sprog til et andet således at betydningen bevares. Tænk f.eks. på love og regler inden for EU-området.

En anden tradition inden for retslingvistik er deskriptiv. Man arbejder med optagelser fra retssager og politiafhøringer for at forstå det sproglige og hvad det betyder.

Inden for psykologien findes der tilsvarende en række undersøgelser af hvordan forskellige måder at fremlægge en sag påvirker nævninge og dommere. Der er f.eks. lavet eksperimentel forskning af voldtægtssager hvor et “offer” spilles af en skuespiller der er instrueret om at fremlægge sin forklaring på forskellige måder, og man undersøger hvorledes det påvirker personer i rollen som nævninge når de skal vurdere skyldsspørgsmål og strafudmåling.

Tanya vil uddybe ovenstående til arrangementet i PSF 3.10 kl. 19.30-22.00 i Dansk Psykologforenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 Ø

Jan Ivanouw