Statistikprogrammer

Generelle statistikprogrammer

SPSS
SAS
Stata
S-plus og R
JASP
jamovi

Specielle programmer til statistiske modeller med latente variable
LISREL
Amos (en udvidelse til SPSS)
EQS
Mplus
Lavaan (en pakke til R)

Se en oversigt over de forskellige programmer her (som ppt-fil)

Anbefaling af valg af programmer

For tiden bliver der i psykologiuddannelserne først og fremmest undervist i brugen af SPSS. Dette har historiske årsager. Der er imidlertid forskellige problemer i dette, først og fremmest fordi SPSS er dyrt. Det betyder at studerende når de er færdiguddannede ikke mere har adgang til programmet hvis ikke de er tilknyttet en forskningsinstitution. Det er meget hæmmende for de bestræbelser der er for at også færdige psykologer skal kunne analysere data fra større eller mindre undersøgelser. Et andet problem med SPSS er at mange analysemetoder kan være besværlige at gennemføre.
Der er imidlertid alternativer til SPSS.

Det man i dag må anbefale som det grundlæggende almene statistikprogram, er programmet R. Dette er gratis og det almindeligt anvendte program i store dele af forskningsverdenen på tværs af fag. R er imidlertid vanskeligt at lære. Der findes imidlertid programmer der er opbygget ud fra R, men som er meget brugervenlige og praktisk anvendelige.

Et sådant program er JASP, som har den fordel at det ud over den almindelige frekventistiske statistik kan foretage Bayesiske) versioner af de samme analyser. Programmet er dynamisk, idet det løbende ændrer resultater, hvis man ændrer på data eller ønsket output. Resultaterne leveres i en form som lever op til kravene i tidsskrifter (APA reglerne), og som direkte kan kopieres ind i Word. Data indtastes via et andet program, f.eks. Excel eller SPSS der automatisk kan synkronisere med JASP. En nærmere gennemgang af JASP kan ses på selskabets blog)

Et andet program som også bygger på programmet R, er jamovi. Programmet ligner JASP, men har ikke mulighed for at foretage Bayesiske analyser. Data indtastes direkte i jamovi.

Endvidere må man anbefale programmet Mplus som program til at analysere psykologiske sammenhænge. Der findes endvidere metoder til at få R og Mplus til at spille fint sammen.

Jan Ivanouw
5. februar 2024