Metaanalyse er svaret på problemet med at enkeltundersøgelser tit har lav statistisk power fordi der er ret få forsøgspersoner. Metaanalyse er også en måde at sammenfatte mange undersøgelser af det samme område.

Metaanalyse blev indført af Smith og Glass (1977) i et forsøg på at sammenfatte alle de undersøgelser af psykoterapieffekt som ikke viste overbevisende effekter, og som blev udgangspunkt for kritik af nytten af psykoterapi. Ved at anvende metaanalyse af 375 enkeltundersøgelser kunne Smith og Glass imidlertid påvise at der er endog stor effekt af psykoterapeutisk behandling. Metoden er siden blevet anvendt til undersøgelse af mange forskellige former for psykoterapi over for mange forskellige psykologiske vanskeligheder. Metoden indgår nu som en vigtig del i forskningen inden for mange forskellige forskningsområder.

Den grundlæggende fremgangsmåde ved metaanalyse er at indsamle effektstørrelser fra de enkelte undersøgelser og bearbejde disse til en samlet effektstørrelse.

Problemstillinger ved metaanalyse er især udvælgelsen af de undersøgelser der skal tages med. Først og fremmest skal undersøgelserne handle om det samme, og det er ikke altid helt klart om det er tilfældet, f.eks. pga forskellig terminologi. Det er så også et problem om de udvalgte undersøgelser er af tilstrækkelig god kvalitet, således at dårlige undersøgelser ikke slører resultater fra gode undersøgelser. Endvidere er metaanalysen selvfølgelig begrænset af hvad der faktisk er publiceret. En bias i retning af at tidsskrifter måske helst publicerer undersøgelser der finder effekter og ikke i så høj grad undersøgelser der ikke finder effekterne, kan give bias i retning af at finde effekter som måske ikke er der, eller ikke er så store som analysen viser.

Et praktisk problem ved metaanalyse er at det ikke altid er muligt at få de relevante data fra de publicerede undersøgelser, men der findes metoder til at regne sig frem til dem.

Der er foretaget mange videreudviklinger af metaanalysen siden dens fremkomst for at gøre den mest mulig nyttig, og for at tage højde for de forskellige fejlkilder.

En god oversigt over metaanalyse kan findes i:

Hunter, J. E.  og Schmidt, F.L. (2014). Methods of Meta-Analysis. Correcting error and bias in research findings. 3rd ed. London: Sage.

Smith, M.L. og Glass, G.V. (1977). Meta-analysis of psychotherapy outcome studies. American Psychologist, 32(9), 752-760.
Artiklen kan hentes her (pdf-fil)

Jan Ivanouw
16. maj 2018