Det almindelige problem i kliniske undersøgelser er at håndtere testpersonens indstilling til testningen, specielt som modvillig og dækkende, åben og ærlig eller overdrivende.
Det er almindeligt at man i kliniske undersøgelser beskriver testpersonens grad af samarbejde. Imidlertid tænker man sig at persone har en samlet indstilling til testningen.

Imidlertid viser det sig ikke alene at testresultaterne er påvirket af testpersonens indstilling, men også at denne indstilling kan være forskellig fra test til test,

Problemet viser sig også i forskning. Eksempelvis har Jan Ivanouws undersøgelse af data for ikke-patienters Rorschachbesvarelser (indsamling af normalmateriale) Eksperimentelt manipuleret motivation (nogle fik tilbud om feed-back, andre ikke) giver forskel

Der findes endvidere validitetsundersøgelser der viser at testresultater ikke passer sammen fra forskellige tests, f.eks type og grad af psykopatologi vurderet ud fra f.eks. Rorschach og MMPI-2.

En klassisk fremstilling: Campbell og Fiske: Konvergent og divergent validitet. De introducerer begrebet metodevarians og metoden MTMM matrix til undersøgelse og vurdering af metodevariansen.

Det viser sig at nogle tests deler metodevarians, mens andre ikke gør. Dette betyder at man kan opstille – metodefamilier af tests, tests som testpersonerne typisk reagerer ensartet over for.

I foredraget gennemgps egne undersøgelse af Rorschach, MMPI-2, Associationstest, IIP og BHS m.h.t metodevarians og metodefamilie.