Rorschachdata består primært i optællinger af forskellige scoringskategorier. Nogle af disse optællinger bruges direkte som variable (for eksempel antal bevægelsessvar, M), andre omkodes. Nogle omformes til procent i forhold til antallet afgivne svar på tavlerne (f.eks. andelen af perceptuelt dårlige svar, X-%) , andre variable beregnes som forhold mellem andre variable (eksempelvis EBstil (introvert, ambitent, extratensiv) som beregnes ud fra forholdet mellem bevægelsessvar og farvesvar), og endelig er der indekser som dannes ud fra cut-off scores for en række forskellige variable (f.eks. selvmordskonstellationen, S-CON).

Oplægget gennemgik forskellige oprindelser til disse scoringsmetoder og om reliabiliteten af scoringerne der omformer den verbale tekst til tælleskalaer. Der blev endvidere præsenteret nogle statistiske modeller for variablene, specielt binomial- og Poissonfordelingerne og omtale nogle konsekvenser af disse fordelingstyper for en gammel diskussion om det er rimeligt at bruge rå tælleskalaer der ikke tager hensyn til antal afgivne svar.