Herman Rorschach introducerede testen i 1921, som en personlighedstest, og med særligt henblik på at klarlægge forstyrrelser i forbindelse med det skizofrene spektrum.

Rorschach selv døde kort efter publiceringen, og andre videreudviklede testen. På grund af nazisternes magtovertagelser i Europa flyttede testudviklingen til USA, hvor 5 større systemer opstod. John Exner gjorde i 1960-70’erne et stort arbejde med at samarbejde disse til et samlet, comprehensive system (CS), som efterhånden blev globalt accepteret. Han forskede i og videreudviklede løbende testen i en årrække.  I Danmark er mange psykologer uddannet i CS.

Rorschach er den mest undersøgte psykologiske test. CS viste sig samlet set i metaanalyser at have validitet på linie med andre personlighedstests. I en meget omfattende metaundersøgelse fra 2013 af hver enkelt Rorschachvariabel for sig viste der sig dog store forskelle i validitet af disse.

Ud fra denne undersøgelse, og undersøgelser af hvilke variable praktikere fandt mest nyttige, udviklede medlemmerne af Exners rådgivende forskningsråd efter hans død i 2006 en ny version af testen, The Rorschach Performance Assessment System, R-PAS. Nogle variable udgik af systemet, og flere nye blev tilføjet. Endvidere søgte man at løse problemet med de meget store forskelle i antal svar personer giver til testen. I en ny instruktion opfordres svarpersonerne til at give “2, måske 3 svar” til hver af de 10 tavler. Der forskes intensivt i R-PAS, bl.a. i udvikling af nye normer.

I præsentationen gennemgås kort de basale principper for at tage en Rorschachtest, og Exners Comprehensive System beskrives.

Derefter gennemgås de undersøgelser der ligger bag R-PAS, og den nye testversion præsenteres med sine forskellige anvendelser.

Det kommenteres endvidere hvorledes R-PAS er blevet modtaget af praktikere og teoretikere på området. Som almindeligt ved nybrud, er der både tilhængere og arge modstandere som holder på det gamle.