Mål med kurset
Deltagerne vil efter kurset være i stand til selvstændigt at designe et fungerende webbaseret spørgeskema i LimeSurvey, herunder at kunne planlægge og gennemføre udsendelse af spørgeskema til potentielle respondenter, vælge mellem LimeSurveys muligheder for simpel statistisk databehandling og feed-back til respondenter, samt at nedhente data til videre selvstændig behandling Endvidere vil deltagerne efter kurset have en fungerende LimeSurvey-installation på eget webhotel i ½ år (som kan forlænges).
Deltagere
Min. 5, maks. 15 medlemmer af Dansk Psykologforening og af Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi. Hvis man er medlem af DP, men ikke af PSF, kan man samtidig med tilmelding til kurset indmelde sig i PSF for 100 kr årligt (færdige) eller 50 kr (studerende).
Underviser
Lektor, cand. psych., softwareudvikler Anders Bech Christiansen.
Tilmelding
ved at indsætte 1.000 kr (samt evt 100/50 kr for medlemsskab af PSF) på konto nr: 4012498492 reg. nr: 0400. Skriv dit navn i meddelelsesfeltet, så vi ved hvem du er, og din mailadresse, så vi kan sende ud til dig. – i prisen indgår servering under kurset og webhotel med installeret LimeSurvey for ½ år.
Baggrund for kurset
I gamle dage uddelte man spørgeskemaer når man ville undersøge et eller andet, hvad enten det var egentlig forskning, eller en mere beskeden undersøgelse. Det kan man stadig, men det er besværligt at få fat i forsøgspersoner, uddele skemaer, samle skemaerne sammen, indtaste de udfyldte skemaer på PC osv. Derfor er det nu almindeligt at bruge nettet til dataindsamling.
Det kræver bare at man har en måde at opstille spørgsmålene, udsende skemaerne og samle resultaterne sammen. Der findes flere forskellige IT-systemer til dette. Nogle af dem er ret dyre, men der findes gratis udgaver. Et godt gratisprogram er LimeSurvey, som både kan bruges til det helt simple, og som også indeholder meget avancerede funktioner.