Hvordan undersøger man Kinas militære ambitioner? Fra teori til hypoteser, og fra metodevalg til empiri om Kinas flåde og dens rolle i international politik.

Kinas politiske beslutningsproces er notorisk tåget, og landets ledere er fordægtig fåmælte, om hvad al deres nye militær isenkram skal bruges til. Det er svært at blive klog på riget i midtens sikkerhedspolitiske ambitioner. Eller hvad?

Alle lande holder deres forsvars- og sikkerhedspolitiske kort tæt til kroppen. Et lands militære evner er nogle af dets bedst beskyttede hemmeligheder. Det er derfor stormagter allokerer enorme ressourcer til deres efterretningstjenester, for at beskytte deres egne og få fingre i de andres. Men man kan forstå og forklare meget gennem åbne kilder, især set gennem en teoretisk prisme og deraf afledte metodiske værktøjer.

Foredraget beskriver hvorledes fire teoretisk deducerede hypoteser testes empirisk for at forstå og forklare moderniseringstendenserne i den kinesiske flåde over tid og hvad man på den baggrund kan konkludere om Kinas langsigtede strategiske ageren og Kinas ambitioner i international politik.

Sikkerhedspolitik for psykologer? Hvorfor dog? Fordi det i et metateoretisk perspektiv er interessant at diskutere forskningsmæssige spørgsmål med et eksempel fra et samfundsvidenskabeligt område med en umiddelbart helt anden form for empiri end i psykologien.

Så vi ser frem til en spændende aften med overordnede drøftelser over forholdet mellem teori og empiri, herunder metaovervejelser over operationalisering (fra begreb til variabel: hvad er det vi måler? hvilke argumenter har vi for, at det vi konkret måler, siger noget om de generelle forhold, vi interesserer os for?) Og lidt bonus: vi hører vi noget om Kina, vi nok ikke lige vidste