Hvem er Matt McGue, og hvad er hans tilknytning til Danmark?

Matt McGue er professor i psykologi ved University of Minneapolis i Minnesota. Han er især kendt for sine bidrag inden for tvillingestudier og adfærdsgenetik. Han har i mange år også haft en tilknytning til forskningen i det danske tvillingeregister i Odense.

Matt McGue var vært for ISIR-konferencen i Minneapolis i 2022. ISIR står for The International Society for Intelligence Research, se: https://isironline.org. Her blev han, som ‘Distinguished Contributor’, interviewet af David Lubinski i lidt over en time. Interviewet kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=GQJIYxM0PK4. Det er en god introduktion til hans liv og arbejde.

Matt McGue er vokset op i Oakland i Californien i en irsk-katolsk arbejderfamilie. Han studerede på Berkeley University i Californien, hvor han tog hovedfag i både matematik og psykologi.

Han kom senere til universitetet i Minneapolis, hvor han, under professor Tom Bouchard, havde frihed til at studere bl.a. genetik og statistik. Efter fem år blev han kortvarigt engageret i det kendte Minnesota Twin Studies Reared Apart. Færdiguddannet fik han stilling i afdelingen for biostatistik ved Washington University i St. Louis, men vendte efter tre år tilbage til Minneapolis, først til en stilling som computerprogrammør, men senere et professorat i genetik i den psykologiske afdeling, hvor han begyndte sit eget projekt i et tvillingestudie af aldring.

Hvad har han forsket i?

Matt har haft samarbejde med Syddansk Universitet (SDU) i over 25 år og ca. 22 år i en stilling som gæsteprofessor i det danske tvillingeregister, hvor han tilbringer 6-7 uger årligt. Her har han også studeret følger af aldring, såsom depression og kognitive symptomer. Han har her kunnet vise kohorteeffekter, hvor vi i nyere tid lever længere, men også sundere.

Matt har som professor været mest glad for at undervise, også i onlinekurser. I sin undervisning i adfærdsgenetik, ligesom i emnet intelligens, lægger Matt vægt på også at oplyse om disse discipliners “plettede” historie og association med eugenetiske og racistiske bevægelser. Dette for at de studerende kan forstå, hvilke følelser disse discipliner vækker hos mange mennesker, også i dag.

Matt har undret sig over, hvordan amerikanske universiteter har udviklet sig til at være “terapeutiske institutioner,” hvor man føler sig forpligtet til at tage sig af og undskylde for studerendes klager over at være blevet følelsesmæssigt belastede af indholdet i den undervisning, de modtager, eller de administrative beslutninger, der træffes.

Matt ser frem til at kunne trække sig tilbage efter en lang karriere, men forinden ser han frem til at skrive en bog om meritokratiet fra et psykologisk perspektiv. Han er desuden leder af en undersøgelse om epigenetiske profiler af personer, som de har studeret fra de var teenagere, og som nu befinder sig i midten af deres liv. Endelig ser Matt en opgave i at dokumentere den umådelige datamængde, de har indsamlet igennem årene, i en samlet database til brug for fremtidig forskning.

Matts råd til unge forskere er ikke at fravælge de ofte tilfældige chancer, som opstår for én, og desuden at sørge for at have det sjovt i sit arbejde.

Se oplæg til arrangement med Matt McGue 21. januar 2025 på www.forskningsmetode.dk

Hvor kan man lære mere om adfærdsgenetik?

Omfattende undervisningsmateriale kan findes på Matt McGues webside:

https://sites.google.com/umn.edu/behavioralgenetics-mcgue/home-topics

Et af selskabets formål er at præsentere og diskutere forskning der er under opstart. Cand. Psych., ph.d-studerende Jeppe Feigenberg Johansen præsenterede således 18.6 sit forskningsprojekt om en særlig type kognitiv behandling af søvnforstyrrelser hos skizofrene,
De fleste mennesker kender til en gang imellem at have svært ved at sove, men for skizofrene patienter kan det være særligt forstyrrende, fordi symptomer og søvnvanskelighederne kan forstærke hinanden. Derfor kan det være af særlig stor betydning af udvikle metoder til at behandle dette, som ellers i nogen grad har været et overset problem for denne gruppe patienter.
PowerPointpræsentation fra foredraget kan downloades her (ppt-fil)
og vi har aftalt med Jeppe at han vender tilbage og fortæller om resultaterne når projektet er afsluttet.

I sit foredrag 14. november 2022 gennemgik Peter Laursen sit arbejde gennem 40 år med at udvikle testsystemet Cognitive Function Scanner (CFS).

Der var stor interesse fra tilhørerne som også fik mulighed for at prøve testsystemet, som viser sig at være meget let at anvende. Fordrages slides viser forskningen og udviklingen gennem årene af systemet:
Slides fra foredraget kan hentes her (som pdf-fil)

Peter Laursen giver for tiden mulighed for at anvende systemet gratis til neuropsykologisk brug.
Man skal bruge en iPad med S-pen.
Download appen fra Google Playbutik
Skriv ’CFSX’ i søgefeltet og vælg download og installer.
Man skal bruge et sæt digitale nøgler som kan tilsendes fra Peter Laursen hvis man sender en mail til ham (adresse: crs@crs.dk) og fortæller hvor man arbejder og hvad man vil bruge systemet til.

Beskrivelse af systemet:

CFS er et neuropsykologisk undersøgelsessystem indeholdende 10 test som klienten løser på tablet eller smartphone.

Det undersøger:
Korttidshukommelse og langtidshukommelse for verbalt materiale
Korttidshukommelse og langtidshukommelse for spatialt materiale (ansigter)
Visuomotorisk funktion (øje-håndkoordination)
Visuospatial funktion
Perception
Opmærksomhed, reaktionstid og bevidsthedsstabilitet (separat for syns- eller høresansen)

Klientens præstationer sættes automatisk i relation til det indbyggede normsæt, idet der tages højde for alder (25-75 år), køn og uddannelsesniveau. Normerne er etableret på basis af CPR-udtræk af almenbefolkningen (n = 1.026 og n = 711).

De enkelte tests præsenteres her:
http://www.crs.dk/

Testsystemet bliver mest brugt i den daglige klinik, men har også været anvendt i forskellige forskningsprojekter, senest i forbindelse med træning af visuel opmærksomhed hos 10-15-årige i Grækenland:
https://www.mdpi.com/1424-8220/22/17/6680/htm?fbclid=IwAR2VryH4WWrvO_Sh9S-pd-aP6RANn4MVUSjt5YRDA2xGD-pKcqOAU0vH6Sk

Cognitive Function Scanner vil indgå i den forestående runde af Østerbroundersøgelsen.

Akademisk karriere for foredragsholderen:
Dr.med. Københavns Universitet i 1998
Psykologisk doktorgrad (dr.psych.) Åbo Akademi Universitet, Åbo, Finland i 1990
Ph.d.i medicin Københavns Universitet i 1981
Cand. Psych. Københavns Universitet i 1976.

Nikolaj Lunøe skriver om opfattelsen af menneskets kognitive evner

Forudsætningen for, at én evne kan udskilles som en særskilt sådan (fra den samlede mængde af menneskelige evner) ved hjælp af de metoder, som vi kalder psykometriske, er naturligvis, at den pågældende evne (i lighed med dem, den udskilles fra) er differentieret, dvs. har forskellig styrke fra person til person. Tilstedeværelsen af eventuelle ikke-differentierede evner må derfor påvises ved hjælp af andre metoder (fx undersøgelser af følgerne af læsioner forskellige steder i hjernen).

Da Charles Spearman i 1904 havde konstateret, at styrken (hos enkeltpersoner) af samtlige “elementer,” der indgår i det, der altså (formentlig) udgør den differentierede “delmængde” af vores samlede sum af kognitive evner― og at det derfor var muligt at “extrahere” en statistisk g-faktor ― foreslog han en hypotetisk “to-faktor” model.Et navn, der let kan misforstås af ikke-fagfolk ― for Spearman mente naturligvis ikke, at antallet af menneskelige evner skulle begrænse sig til to.

Men han gættede på, at årsagen til den positive korrelation mellem styrken af alle kendte diffe­rentierede evnermåske kunne være, at vores brug af højt specialiserede eller “domæne-speci­fikke” evner (som fx musikalitet ― der så igen kan “opløses” i evner for rytme, klang, frasering og meget andet) altid støttes af en eller flere mere generel eller almen evne. (Spearman overve­jede også, hvad denne almene evne i så fald kunne bestå i ― fx opmærksomhed, viljestyrke, neu­ral plasticitet m.v. ― men landede på det ret neutrale begreb “mental energi.”)

I 1990’erne kom forestillingen om, at vi er udrustet med en sådan “generel evne,” imidlertid under beskydning ― og kritikerne hentede deres argument imod den i evolutions-biologien: Alle nye egenskaber hos alle levende væsener bliver til som resultat af en kombination af dels “tilfæl­dige” mutationer (der frembringer nye “opskrifter” på nye egenskaber), dels en “naturlig udvæl­gelse,” der “frasorterer” de egenskaber, som ikke giver deres “bærer” en overlevelses-fordel.

Men:Sådanne egenskaber vil altid være domæne-specifikke, påpegede kritikerne ― fordi selektionsmekanis­merne er det!Et eksempel: De ældste blækspruttearter har ikke nogen sanseorganer, der kan reagere på lys. Visse senere blækspruttearter har udviklet øjne (der i opbygning og funktion kan være svære at skelne fra dem, der findes hos pattedyr og fugle), fordi øjne under visse betingelser kan give en overlevelsesfordel ― men syn er en domæne-specifik egenskab (der kun udvikler sig hos dyr, der lever i miljøer, hvor der er lys).

Med andre ord hævdede kritikerne, at et alment begreb om “naturlig udvælgelse” måske nok kan gøre gavn som en nyttig begrebslig “konstruktion,” men at der i virkelighedens verden kun findes meget specifikke former for selektion ― og at det er usandsynligt, at der kan findes en “almen evne” (som undertiden sammenlignes med “a general-purpose computer”), når vi ikke kan pege på en tilsvarende almen mekanisme, som kan have selekteret den.

Kritikerne foreslog, at den metafor, der bedst kan beskrive enhver levende organismes egenska­ber ― og dermed altså også den menneskelige kognition (og den menneskelige hjerne) ― er “schweizerkniven” (“the Swiss Army Knife hypothesis”). En sådan kan være forsynet med et sort og et lille knivblad, en proptrækker, en skruetrækker og en saks, samt talrige andre specialise­rede enheder ― men der sidder ikke et “general purpose” værktøj på en schweizerkniv.

Denne “extreme domain specificity hypothesis” fik indirekte støtte, da psykologen Geoffrey Miller i år 2000 i bogen The Mating Mind foreslog, at homo sapiens’ kognitive evner ikke er et pro­dukt af “almindelig” naturlig udvælgelse, men derimod af sexuel selektion ― den gruppe mekanismer, der også er kendt som Darwin’s“anden” teori (lanceret i The Descent of Man i 1871). Tankegangen var, lidt firkantet udtrykt, at mange af homo sapiens “særlige” evner (fx musikalitet eller humor) forekom­mer så forskellige fra dem, vi kender fra fx andre primater, at de mere synes at minde om berømte “fitness markers” som fx kronhjorte-hannens opstalt (der ikke giver hannen nogen for­del mht. fx tilegnelse af føde eller beskyttelse mod fjender) eller han-fasanens hale (om hvilken man kan sige det samme) ― idet forfatteren dog understregede, at han ikke selv mente, at hans teori kunne forklare “the positive manifold” (og dermed g-faktoren).

I 2009 foreslog en britisk primatolog (som næppe kendte til striden mellem tilhængere af hhv. “schwei­zerkniven” og “CPU’en”)imidlertid en ikke-sexuel form for naturlig udvælgelse, som han mener, må have selekteret bl.a. det relative overskud af intelligens, vi medlemmer af slægten homoer udrustet med(og som formentlig gjorde sig gældende allerede inden sapiens dukkede op) ―men som nok må kaldes afgørende forskellig fra dem, der har selekteret vores (og andre arters) øvrige egenskaber.

Denne forklaring understøttes af den optælling af antallet af neuroner i den menneskelige hjerne, som omkring samme tidspunkt blev gennemført af den brasilianske neurolog Suzana Herculano-Houzel.

For det kan naturlig­vis ikke bestrides, at den samlede mængde af kognitive evner hos mennesker indbefatter en stor delmængde af højt specialiserede moduler. Men det er slående, at de fleste af disse evner kan genfindes i langt mere sofistikerede udgaver hos andre dyrearter ― og det må stadig være rimeligt at karakterisere de evner, der har bevirket, at vores art har bredt sig så meget, at vi nu nærmest udgør en trussel imod os selv, som nogle, der netop er “domain general.”

4. april 2022 vil Fróði Debes og Nikolaj Lunøe vil repetere den diskussion om menneskets kognitive evner, som deres fagfæller førte i det 20. århundrede ― og argumentere for, at forestillingen om, at dele af menneskets hjerne mere ligner en “general purpose computer” end en schweizerkniv, nu må rehabiliteres.

Emilie Rune Hegelund er uddannet i folkesundhedsvidenskab, hvor hun har en bachelorgrad og en kandidatgrad (cand.scient.san.publ.). Emilie har under sin uddannelse haft stor interesse for årsagerne til og følgerne af social ulighed i bredeste forstand, herunder ulighed inden for sundhed og uddannelse. Efter sin kandidatgrad har Emilie arbejdet med et ph.d.-projekt på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet om uddannelse og intelligens for bl.a. at belyse årsager til uafsluttede uddannelsesforløb med tanke på, hvordan de personlig og samfundsmæssige omkostninger af ’drop-out’ kan afhjælpes.

Det er lykkedes Emilie at samle en vældig stor database baseret på forsvarets sessionsprøver over flere årtier, ’Børge Prien prøverne’ kaldet, efter Børge Prien, som mange psykologer fra min tid på Københavns Universitet har modtaget undervisning fra i intelligensteori. Denne uvurderlige guldgrube af data vil sikkert kunne tjene mange forskere fremover, med deres potentiale til at forudsige et væld af emner senere i livet.

Dele af Emilies interessefelt falder inden for en spændende ny disciplin, som kaldes ’kognitiv epidemiologi’. Her tilstræber man, med udgangspunkt i menneskers kognitive evner og egenskaber, at beskrive deres livsforløb mht. uddannelse, sundhed, socioøkonomisk status, familieforhold, m.m. Emilie har under sit ph.d. studium tilbragt et halvt år hos psykologerne ved universitetet i Edinburgh, hvor man har den stærkeste forskning inden for denne nye disciplin.

Jeg mødte Emilie første gang i juli 2019 ved den årlige konference i det internationale selskab for intelligensforskning (International Society for Intelligence Research, ISIR), som i fjor blev holdt i Minneapolis i staten Minnesota i USA. Her kunne jeg, på første hånd, overvære hendes blændende foredrag om et metodestærkt studie med titlen: The influence of familial factors on the association between IQ and educational and occupational achievement: a sibling approach.

I det nyeste nummer af det kendte tidsskrift ’Intelligence’ har Emilie, som første forfatter, en spritny artikel med titlen: The influence of educational attainment on intelligence. At intelligens har betydning for succes i uddannelsesforløb (samt i erhverv og på mange andre af livets områder) er velkendt, men at uddannelse også den anden vej har en indflydelse på udviklingen af intelligens, endda langt ind i voksenlivet, er sikkert mindre kendt og mindre undersøgt, selvom det er et fagligt vigtigt og samfundsmæssigt betydningsfuldt emne.

Emilie holdt oplæg i PSF om dette 3. februar 2020.

• Se PowerPointpræsentation fra aftenens foredrag

Fróði Debes
21. januar 2020