Rebecca er cand.scient.san.publ. og ph.d. studerende ved Statens Institut for Folkesundhed.
Hvad forsker du i?
Min forskning spænder over flere emner, men fællesnævneren er brugen af epidemiologiske metoder og analyse af data fra de danske registre. Aktuelt arbejder jeg blandt andet på mit ph.d.-projekt, hvor jeg undersøger mulige konsekvenser af barndomsbelastninger og miljøforurening for børns kognitive udvikling. Den kognitive udvikling måles gennem indikatorer som skoleresultater og intelligensprøver. Skoleresultaterne bygger på nationale test og afgangsprøver, mens intelligens vurderes ud fra resultaterne af Børge Priens Prøve anvendt ved session.
I projektet samarbejder jeg med professor Naja Hulvej Rod, en anerkendt ekspert i epidemiologi, som har udviklet et nyt mål for barndomsbelastninger baseret på registerdata. Målet tager højde for akkumulerede belastninger gennem hele barndommen og anvendes som en central del af mit ph.d.-arbejde.
Mit projekt er forankret i et større forskningssamarbejde mellem tre grupper tilknyttet Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed: min egen gruppe, Child Psychological Development, ledet af Trine Flensborg-Madsen; Copenhagen Health Complexity Center, ledet af Naja Hulvej Rod; og Environmental Epidemiology Group, ledet af Zorana Jovanovic Andersen.
Hvorfra har du interessen for denne forskning?
Jeg har altid haft en dyb interesse for data, programmering, psykologi, folkesundhed og ikke mindst for samfundets mest sårbare – særligt børn og unge. Min farmor, der er psykolog, introducerede mig til uddannelsen i folkesundhedsvidenskab, da jeg gik i gymnasiet. På det tidspunkt var det en relativt ny uddannelse, som jeg ikke kendte meget til. Men da jeg begyndte at læse om de mange spændende og alsidige fag, var jeg ikke i tvivl – det var det rigtige valg for mig. Jeg blev optaget direkte efter gymnasiet og dimitterede i sommeren 2020 med speciale i epidemiologi, hvor jeg afsluttede med topkarakterer.
Hvilke metodeproblemer ser du ved registerforskning?
En af de primære udfordringer ved registerbaseret forskning er, at denne evidens ikke kan stå alene, da visse centrale informationer ikke kan indhentes via registre alene, men kræver tværfagligt samarbejde over forskningsfelter med supplerende datakilder som spørgeskemaer eller kvalitative interviews. F.eks. indeholder registrene en række relevante indikatorer for barndomsbelastninger – såsom økonomisk udsathed, alvorlig sygdom i nærmeste familie og forældres skilsmisse – men mangler direkte data om forhold som vold, overgreb eller misbrug i hjemmet. Denne type oplevelser er vanskelige at registrere administrativt, og deres fravær i datamaterialet kan medføre, at barndomsbelastninger underrapporteres og dermed, at deres reelle betydning for senere helbred og udvikling undervurderes. En lignende udfordring ses i helbredsregistrene, f.eks. i registreringen af forældres alkoholmisbrug. Her registreres typisk kun tilfælde, hvor forældrene har modtaget behandling, hvilket sandsynligvis dækker over et væsentligt mørketal. Dette begrænser muligheden for at identificere alle børn, der har været udsat for alkoholrelaterede belastninger i opvæksten.
Overordnet set har de danske registre dog en høj dækning og validitet, hvilket er en stor styrke. Alligevel kan der forekomme selektionsbias i visse registre, hvilket reducerer datamaterialets repræsentativitet. Et konkret eksempel er Forsvarets registre, hvor der i nyere årgange mangler data for omkring 7 % af alle mænd. Disse personer deltager typisk ikke til session som følge af personlige, helbredsmæssige eller kognitive vanskeligheder. Når denne gruppe ikke indgår i analyserne, risikerer man, at estimater af f.eks. intelligensniveauer i populationen bliver systematisk skævvredne. Tilsvarende udfordringer gælder for kvindernes data i Forsvarets registre, hvor det kun er frivilligt tilmeldte, der indgår. Det betyder, at datagrundlaget for kvinder ikke er repræsentativt og derfor kun bør anvendes i sensitivitetsanalyser eller undersøgelser, hvor repræsentativitet ikke er afgørende.
Selvom mange af disse metodiske begrænsninger kan imødegås gennem statistiske justeringer og sensitivitetsanalyser, er det afgørende, at de anerkendes som forbehold i resultatformidlingen og tydeligt beskrives i videnskabelige publikationer.
Rebecca er oplægsholder i PSF om Registerforskning: Barndomstraumer og kognitiv udvikling mandag 15. september kl 19.30 (se link).
Jan Ivanouw
Oversigt over registre der er nyttige i forbindelse med psykologisk forskning
Danmark rummer en unik guldgrube af data til psykologisk forskning. Via CPR-nummeret kan registre om helbred, uddannelse, sociale forhold og behandling kobles på tværs af hele livet. Det giver psykologer mulighed for at undersøge, hvordan psyke, miljø og biologi spiller sammen – fra barndom til voksenliv.
Danmark er unikt stillet, når det gælder mulighederne for registerbaseret forskning. Via CPR-nummeret kan en lang række landsdækkende registre kobles sammen og give detaljeret viden om livsforløb, sundhed, uddannelse og sociale forhold. For psykologer åbner dette en enestående mulighed for at undersøge, hvordan psykologiske og sociale faktorer spiller sammen over tid.
Som baggrundsdata findes fx Det Centrale Personregister (CPR-registret), som rummer oplysninger om fødselsdato, køn, familieforhold og flytninger, og Det Registerbaserede Uddannelsesregister samt Indkomststatistikregisteret og Beskæftigelsesregistret (herunder DREAM-databasen), der giver indblik i socioøkonomiske vilkår. Disse kan bruges til at undersøge, hvordan baggrund og opvækst hænger sammen med psykisk trivsel.
Når det gælder helbred, er Landspatientregisteret (LPR) og Det Psykiatriske Centralregister vigtige. Her kan man følge diagnoser og behandlingsforløb på tværs af årtier. Samtidig rummer Lægemiddelstatistikregisteret detaljer om alle receptudleveringer, hvilket gør det muligt at studere fx brugen af antidepressiva og antipsykotika. Også Dødsårsagsregisteret giver vigtige data, bl.a. i forskning om selvmord og overdødelighed.
For børn og unge findes Register over børn og unge (Børneforanstaltningsregisteret) og Anbringelsesstatistikken, som giver mulighed for at undersøge betydningen af tidlige indsatser og opvækstvilkår. Desuden rummer Kriminalregisteret værdifuld viden for retspsykologi og forskning i antisocial adfærd. En særlig ressource er Forsvarets session- og værnepligtsregistre, som gennem årtier har rummet bl.a. intelligenstesten BPP (Børge Prien Prøven).
Samlet set giver de danske registre enestående muligheder for psykologisk forskning. De gør det muligt at følge mennesker gennem hele livet og koble psykiske, sociale og biologiske faktorer på tværs af generationer. Med de rette etiske og juridiske godkendelser kan psykologer få adgang til denne guldgrube via Forskerservice hos Danmarks Statistik.
(opstillet med hjælp fra ChatPTG)
